Damerne startede hjemme mod den nok sværeste modstander i puljen Bjerregrav. Borup kom foran efter et hjørnespark som landnede for fødderne af Ina Sand, som scorede sikkert. Desværre lavede Borup selvmål kort efter og selv om Borup havde det meste spil lykkedes det aldrig at komme frem til de helt store chancer så kampen endte 1-1.
Derefter ventede et nyt lokalopgør mod Sydhimmerland. Borup startede kampen i højt tempo og spillede sig frem til et hav af store chancer. Først efter en ½ times spil lykkes det. Ena Jørgensen løb solo og scorede sikkert. Efter pausen fortsatte presset og Pernille Schacksen scorede efter lidt klumpspil i feltet. Kort efter reducerede Sydhimmerland til 1-2. Tempoet blev igen sat op og midt i 2. halvleg lukkede Dorthe Østergaard kampen med en scoring til 3-1.
I fredags var det så Sjørslev/Demstrup med en negativ målscore på 38-1 som Borup skulle møde. Borup stod da også for 98% af spillet, men med mindst 20 udskiftninger, 30 hjørnespark og et hav af indkast var det svært at få spillet til at flyde. Målscorer i kampen blev Ena Jørgensen direkte på hjørnespark. Pernille Schacksen 2 mål og Mette Holst som endelig fik hul på bylden og scorede 2 mål. Vi spillede os frem til mange chancer, men fik desværre scoret for lidt mål..... nogle skylder stadig at få den puttet i kassen.
Dorthe Østergaard