| Kamp | Serie 3 -- Borup IF- Mønsted IF |
Dato | Søndag 14-09-2008 kl. 13.30 |
Resultat | 0 - 1 |
Målscorere | 0-1 (25.) |
Advarsler | Mønsted 1x10 min og Borup 1x10 min |
Udvisninger | ingen |
Tilskuere | 70 |
| Kampens spiller |
Allan Hermansen |
Efter sidste uges nederlag skulle vi forsøge at komme tilbage på sporet igen og hente 3 vigtige point. Vi startede da også godt og havde bolden mest i en første halvleg, hvor vi dog kommer kun kommer frem til få chancer. Halvlegens største chance får Morten Tougaard efter 10. min, hvor han alene med målmanden må se sit gennembrud reddet. Derefter begynder vi at tabe bolden på midtbanen, og de får nogle forsøg foræret, men forstår ikke at udnytte dem. Og så pludselig i det 25. min. kommer kampens eneste mål, da Per Lauridsen mister bolden som bagerste mand og giver Mønsted en åben chance, som de sikkert udnytter. men det er så også det eneste vi ser dem på Borups banehalvdel i resten af halvlegen Vi slutter en god halvleg af med et med indlæg fra Jakob Frandsen, men Kenneth Kjeldgaards hovedstød går lige over mål.
I de sidste 5 min. af halvlegen viser Mønsted sig fra deres dårlige side og laver 3 grove frispark i træk. Tre situationer som alle burde have givet advarsler, men de slap med een. Det værste var dog, at Morten Tougaard ved én af de grove tacklinger blev så skadet, at han måtte udgå i halvlegen.
2. halvleg starter vi så overtal og presser Mønsted langt tilbage på banen og får den ene chance efter den anden og Mønsted kommer næsten ikke på vores banehalvdel, og som kampen skrider frem bliver det et stort pres fra vores side i håb om, at få bolden ind over stregen, men det er desværre en dag, hvor bolden bare ikke vil ind. Der er flere gode forsøg fra Jakob Kynde der alene igennem må se sit forsøg klaret ved en refleksredning fra Mønsted målmanden, og Mansasse Geisler får kort efter bolden i mål, men bliver dømt offside som nogle af de største chancer. Derudover mange bolde, hvor lige den sidste forløsende tå ventede for at score et forløsende mål.
Dette var en kamp, hvor vi endelig får lukket godt af i forsvaret, men vi var desværre ikke skarpe og dygtige nok foran mål. Mønsted skaber ingen chancer hele kampen udover den vi forærer dem, og derfor er det ekstra ærgerligt at stå med endnu et nederlag.
Vi er nu tvunget til at få point på udebane næste gang mod Viborg Søndermarken, hvis vi fortsat skal holde kontakt til midterholdene. Dagens kamp blev også dyr for os, da vi udover et nederlag også fik tilføjet 3 skader på listen over en skadesliste der er i forvejen er alt for lang. Men uanset hvordan det ser ud på fredag aften når vi rejser til Viborg, kommer vi med et hold der vil vinde.