U-15 Pigerne Kredsvinder
Mandag den 15/6 skulle pigerne til Purhus for at spille deres sidste kamp.
Kravet var en sejr hvis pigerne ville være kredsvindere. Og det var med lidt bange anelse at vi drog afsted.
Inden dagens kamp havde Subberne haft nogle meget jævnbyrdige kampe med BT/Svif.I trænigsturneringen var begge kampe endt uafgjort og i jbu turneringen havde vi først spillet uafgjort på hjemmebane og knebent tabt 0-1 ude.
Men dagens modstander Purhus havde taget point fra både BT/Svif og Team Viborg. Så det var åbentbart et hold som var sværre at slå på deres hjemmebane.
Kampen startede noget nervøst hvor vi ikke rigtig kunne få tingene til at fungere,men efter ca.et kvarter kom forløsningen Helene Thorsager scorede til 1-0 på et rigtig flot angreb. Der efter overtog Purhus igen spillet med flere meget nærgående hjørnespark, vi red dog stormen af og igen scorede Helene til 2-0....(pyh det lettede).Nu var hjemmeholdet knækket og i de næste 5 min nettede vi yderligere to gange. Først scorede Sandra Mathiassen på langskud og lidt senere Helene Thorsager med sit 3 mål til pauseresultatet 4-0.
Første del af 2 halvleg blev en lidt rodet gang fodbold.
Måske skyldes det en del udskiftninger bla.da vores anfører Maiken Bonnichsen som indtil da havde bundet forsvaret rigtig godt sammen måtte udgå med ømhed i det ene ben.
Da holdet igen havde fundet melodien begyndte vi igen at få lagt et godt tryk på de blå fra Purhus.Med en suveræn Anne Fredborg i spidsen som spillede en fantastisk flot kamp kom det gode spil og fighten tilbage. En god bold kom på tværs hvor Sofie Lyngsøe Tovgård øgede føringen til 5-0.
I de sidste minutter fik holdet underkendt et ellers flot gennemspillet angreb for offside, dette lod holdet sig ikke gå på af og lavede hurtig en tro kopi, men denne gang på den rigtige side af offside, hvor Trine Rind Jakobsen dukkede op ved bagerste stolpe og scorede til slutresultatet 6-0.
Straks efter slutfløjten havde lydt jublede pigerne over kredsmesterskabet og lod champagnepropperne springe.
Så nu skal u-15 pigerne til at spille om det Jydske Mesterskab.
Første kamp spilles onsdag den 24/6 på udebane men modstanderne kendes endnu ikke.
På billedet ses Bagerst fra venstre.
Træner Anna Svendsen-Astrid Starbæk-Lisa Atosa-Camilla Olesen-Ida Nielsen-Stinne Herman-Lisette Sloth- Sandra Mathiassen og træner Poul B Tovgård.
Forrest fra venstre.
Anne Fredborg-Maiken Bonnichsen-Trine R Jakobsen-Maria Svenningsen-Helene Thorsager-Kathrine Møller og Sofie L Tovgård.


