| Kamp | Serie 3 -- Borup IF – Højslev Kirkeby |
Dato | Fredag 15-08-2008 kl. 19.00 |
Resultat | 0 - 5 |
Målscorere | 0-1 (1.), 0-2 (13.), 0-3 (35.), 0-4 (65.), 0-5 (85.) |
Advarsler | ingen |
Udvisninger | ingen |
Tilskuere | 65 |
Kampens spiller |
Optakten til kampen mod Højslev K. startede så uheldigt som det kunne, idet Peter Skov blev skadet under opvarmning og ikke kom i kamp.
Også kampen mod Højslev K. startede mildt sagt dårligt for os. Efter kun 30 sekunder, i en situation hvor Per Lauridsen ville lægge bolden tilbage til målmand Jan Sørensen, går bolden udenom vores målmand og en Højslev K. angriber er hurtigst og kan sparke bolden ind til 1-0. En ufarlig situation der aldrig må give mål, men det er dog så tidligt i kampen, at man sagtens kan komme igen. De næste 10 min. bølger spillet frem og tilbage, men Højslev K. er fortsat mest farlige, og i det 13. min. scorer Højslev K. igen efter et hjørnespark, hvor en af deres spillere kun én meter fra målet uhindret får lov at stige op og heade bolden ind til 2-0.
Stadig er vi godt med spillemæssigt og kommer igennem mange gange, men vi mangler den sidste skarphed og bliver aldrig rigtig farlige foran mål. Højslev K. scorer en enkelt gang mere i 1. halvleg og vi har for alvor noget at snakke om i pausen.
I 2. halvleg vil vi forsøge at holde dem fra at score mere og så må vi se hvad det kan blive til i det offensive. Spillemæssigt er vi virkelig godt med, men det er igen Højslev K. der får scoret først. Efter en kontra scorer Højslev´s Per Sørensen et flot mål til 4-0, hvor han først snyder Allan Hermansen og derefter smukt sparker bolden over vores målmand.
Resten af kampen lægger vi et pres på Højslev K. forsvaret og skaber også stadig gode chancer, men det er bare ikke dagen hvor noget vil lykkes. Bl.a. har Jacob Kynde og Jakob Frandsen nogle store muligheder, men foran mål løber de ud i sandet. I stedet for målet til os, scorer Højslev K. 5 min før slutfløjtet endnu engang til slutresultat 5-0.
Det var en kamp hvor Højslev K. viser, at når de kommer foran, så er de rigtig farlige og de har nogle giftige angribere, der scorer på næsten alle chancer.
Men på dagen var savnet af Peter Skov til at styre angrebsspillet for stort. Det er ses vel bedst ved, at de 13 spillere der var tilbage i truppen var de samme der spillede den første kamp hvor vi scorer 7 mål og skaber mange flere chancer, og så i dag stort set ingen 100 % chancer tilspiller os.
Forsvarsmæssigt må vi lære, at være oppe på tæerne fra start. At lukke det første mål ind efter kun ½ minut er bare ikke godt nok. Vore markeringer er stadig alt for løse og vi sidder ikke på modstanderen, som vi gjorde i de kampe der blev vundet stort i foråret.
Der er virkelig noget at arbejde med inden næste kamp på udebane mod Tjele Vest Sport, hvis vi vil have point med derfra.
Træner
Per V. Sørensen