Skrevet 12. april 2011 af Administrator

Til borgerne i Låstrup


Fastelavn .
.
.
Søndag den 22. Februar er der fastelavnsfest på Kulturcenter Værestedet i Låstrup. Der er tøndeslagning i 3 aldersgrupper. Børn under børnehavealderen, børnehave/børnehaveklasse og endelig 1. Klasse og opefter. Der er præmier til konger og dronninger i alle 3 grupper. Desuden præmier til de bedst udklædte børn.
.
.
Prisen er kr. 25 for voksne og 10 for børn. Kaffe, brød, slikposer og sodavand inklusive.
 
.
.

Sidste år var der 140 deltagere, heraf ca. 75 børn. Kom og vær med til at have en hyggelig eftermiddag på Kulturcenter Værestedet.
 



 
 

Borgermøde
 
Mandag den 2. Februar holdt Lokalrådet borgermøde i Låstrup Forsamlingshus. Der deltog 63 borgere i borgermødet, der blev holdt i forlængelse af forsamlingshusets generalforsamling.

Der var først orientering fra de forskellige foreninger i området. Derefter valg til Lokalrådet. Af foreningsrepræsentanterne gik Ole Kruse, Svend Mogensen ud, idet de ikke længere sidder i de respektive foreningers bestyrelser. De går begge af efter at have siddet i Lokalrådet, siden henholdsvis 2001 og 2002.
 Flemming Lund har siddet i Låstrup Lokalråd siden det blev stiftet den 7. Juni 2000. Han fortsætter nu som borgervalgt medlem, idet han lovede at deltage i Landsbyrådets møder sammen med Rene Madsen, der ligeledes fortsætter i både Låstrup Lokalråd og Møldrupegnens Landsbyråd. Rene Skytte Jensen er trådt ud af Låstrup Lokalråd efter at have siddet som borgervalgt repræsentante siden borgermødet i 2005. Han er flyttet fra Låstrup og valgte derfor at trække sig. Morten Nielsen valgte også at trække sig fra Låstrup Lokalråd. Han var også med det de stiftende møder i juni måned 2000, så det er en kraftig fornyelse af Lokalrådet, der kommer til at ske i år. Ole Pedersen fortsætter i Lokalrådet ligesom Rene, Flemming og Niels Erik Antonsen.  Menighedsrådet har valgt at lade sig repræsentere af Jørgen Hørbye, mens forsamlingshuset og Borup IF endnu ikke har valgt deres repræsentanter.
Venlig hilsen
Morten Nielsen