|
Kamp |
Serie 3 - Løgstrup - Borup |
|
Dato |
Lørdag d. 19-09-2009 kl. 16.00 |
|
Resultat |
1 - 4 |
|
Målscorere |
0-1 (18. Stefan Leth), 0-2 (30. Allan Hermansen), 1-2 (52.), 1-3 (82. Kim V. Sørensen), 1-4 (85. Morten Tougaard)
|
|
Advarsler |
ingen |
|
Udvisninger |
ingen |
|
Tilskuere |
40 |
|
Kampens spiller |
Allan Hermansen |
Serie 3 forsvarede 1. pladsen
Borup serie 3 forsvarede sin 1 plads da top opgøret i Løgstrup blev
vundet med hele 4-1, en sejr som var fortjent og som overraskende
var lidt nemmere end vi havde forstillet os, da vi drog til
Løgstrup.
Kampen startede forsigtig fra begge sider, hvor Løgstrup forsøgte med høje bolde frem til deres 2 høje angribere og Borup forsøgte at komme bag deres forsvar med indlæg. Det gav ikke bonus til nogen af holdene fra start, men efter 18 minutter lykkedes det Jakob Frandsen med et hurtigt ryk i venstre side at slippe fri, med et overlap spillede Stefan Leth, der let scorede under Løgstrup målmanden.
De efterfølende minutter var vi tæt på flere gange, hvor både Jakob Frandsen og Kenni Elkjær flere gange røg igennem på deres kanter, og sendte giftige indlæg ind foran mål. Det blev til 2-0 i det 30 min da Allan Hermansen tog et ryk fra forsvaret midt op ad banen, og da ingen gik til ham tog han chancen med et langskud , som strøg utageligt i mål ved den ene stolpe. I 2 situationer få minutter efter var Claus Nedergaard tæt på med 2 skud fra kanten af feltet. Den ene skud ramte stolpen den anden snittede en forsvarer og målmanden reddede flot bagefter.
Efter 35 minutter måtte Kim V. Sørensen lade sig udskifte og det
gav plads til Løgstrup på midtbanen, og de sidste 10 min af 1
halvleg satte Løgstrup et kæmpe pres ind, hvor vi gang på gang
tabte bolden, og ikke kunne komme væk fra egen forsvars zone.
Løgstrup sendte den ene bold efter den anden ind i feltet, men
heldet var med Borup denne periode og holdet kunne gå til pause med
en 2-0 føring.
Fra starten af 2 halvleg fortsatte presset mod Borup forsvaret. Vi
kom ikke ud af feltet og i det 7 min gik det galt da en Løgstrup
spiller umarkeret hamrede en returbold i mål fra 20 meter. De
efterfølgende minutter sejlede vort forsvar og med lidt held kunne
Løgstrup have udlignet ved et forsøg der snittede stolpen.
Men langsomt fik vi igen fat om spillet, og fik sat nogle contra angreb i scene. Først sendte ind skiftede Flemming Lund Jakob Frandsen af sted på en god stikning, var alene alene med målmanden, der dog reddede flot. Og lige efter var det omvendt Jakob Frandsen der fandt Flemming Lund, der sendte bolden lige over overliggeren. I det 33 min troede alle afgørelsen var kommet da Jakob Frandsen tog uimodståeligt rush igennem Løgstrup forsvaret og blev fældet i feltet. Normalt usvigeligt sikre skytte Kim V. Sørensen hamrede straffesparket ved siden af. I det 37 min kom så 3-1 føringen. Jacob Kynde fandt Flemming Lund med et langt indkast. Han driblede sig fri og spillede Kim V. Sørensen fri til en sikker scoring. I det 40 min blev ind skiftede Morten Tougaard spillet helt fri i højre side og med nogle hurtige træk var han alene med målmanden og sendte bolden flot i det lange hjørne til slutresultatet 4-1.
I kampens sidste minutter kunne vi have gjort det slemme ved Løgstrup. Løgstrup forsvaret sejlede og flere gange brændte det alvorligt på for hjemmeholdet. Først brændte Morten Tougaard alene med målmanden. Så headede Jakob Kynde en præcis aflevering fra Jakob Frandsen på underkanten af overliggeren.
Igen i dagens kamp var altid solide Allan Hermansen kampens
suveræn bedste spiller. Også Jakob Frandsen viste godt spil og
lagde vel op til 5-6 kæmpechancer, brændte en oplagt alene
med målmanden og fældet i feltet, hvor straffesparket dog blev
brændt
Nu hvor første halvdel af turneringen er overstået, er Borup og
Borbjerg gået i et mini udbrud i toppen af rækken. Det kan een af
dem så sætte over styr i næste weekend , hvor de skal møde hinanden
i en regulær topkamp på Borbjerg stadion.