| Kamp | Serie 3 – Borup IF- Sdr. Rind Vinkel |
Dato | Lørdag 02-05-2009 kl. 15.30 |
Resultat | 3 - 2 |
Målscorere | 1-0 (20. Kim Sørensen), 2-0 (30. Claus Nedergaard) |
Advarsler | Sdr.Rind 1 x10 min |
Udvisninger | ingen |
Tilskuere | 90 |
Kampens spiller |
|
Til kampen mod Sdr. Rind Vinkel havde man afbud fra Jakob Kynde, desuden er Thomas T. i karantæne og Peter Skov er stadig skadet. Afbuddene til trods havde vi et ganske godt hold til kampen
I en velspillet 1. halveg producerer vi pæne chancer, mens Sdr. Rind ikke kommer frem til noget videre - de er kun farlige i de få situationer hvor Frank Tylstrup går med i feltet.
Spillet flyder rimelig godt - og ufatteligt meget bedre end i sidste uges møgkamp. Den bagerste kæde har fra start styr på tingene, og midtbanen står godt.
Allan har flere gode lange bolde frem mod de forreste. Efter blot 10 min. har vi ved en lang bold frem en chance, men der dømmes fejlagtigt offside. Kort efter i en lignende situation får Claus bolden i feltet, men mister bolden da han skubbes i ryggen.
Efter ca. 15min. får Kim bragt os på 1-0 i en situation, hvor målmanden så lidt skidt ud - men godt for os! På et tidspunkt bliver Stefan tacklet temmelig hårdt uden at dommeren synes det var noget, der skulle give en udvisning - men flængen og bulen på Stefans skinneben fortæller noget andet.
Jakob måtte starte på bænken, da han led af meget ømme muskler. Jakob kommer ind efter ca. 25 min., og får bragt noget hurtighed ind i vores angrebsspil. Det giver straks ubalance i Sdr. Rind forsvaret, hvilket vi udnytter til flere chancer. Efter ca. 30 min. Slår Allan endnu en lang bold fremad, Claus er hurtigst over bolden, og udnytter friløberen ved passere keeperen med en fin afslutning.
Mod afslutningen af halvegen får Flemming en mega-chance på et indlæg fra Jakob, som han hårdt og upræcist sender op i skyerne.
Efter pausen fortsætter vi det gode spil fremad uden dog at producere mange chancer til at begynde med. 10min. inde i halvegen er Claus brændt helt af, og Manasse kommer på banen igen, og har bl.a. en chance for score men skuddet bliver parreret af en Sdr. Rind fod. Villads, der har spillet venstre midtbane løber også tør for kræfter, og erstattes med Henrik Brok. Udskiftningerne betyder ændringer, og skaber derfor lidt ubalance i vores spil. I en situation, hvor vi i den bagerste kæde ser lidt trætte ud får en Sdr. Rind angriber reduceret til 2-1. Efter scoringen er vi lidt rystede, og tingene bliver umiddelbart ikke bedre, da Per L. må udskiftes efter at hans gammelmands-fiber drillede igen. Ind kom Morten T. som startede på bænken. Sdr. Rind skaber enkelte chancer - bl.a. et fint saksespark, som Flemming får headet væk.
Vi formår at få greb om kampen igen - især da Sdr. Rind får et gult kor kan vi lægge pres på dem igen. Det udnytter vi til 3-1 scoringen, som er en hælaflevering tæt på mål fra Flemming til en fremstormende Morten T., der blot skal sparke bolden i mål.
Så troede alle, at kampen var lukket. Desværre begår vi igen en fejl i forsvaret, hvor en angriber helt fri - og formentligt meget offside - modtager bolden og sparker spænding ind i kampen. 3-2. De sidste 5-7 minutter bliver dog aldrig for alvor spændende - hertil havde Sdr. Rind ganske enkelt for lidt at byde på. Resultatet 3-2 lyder tæt, men reelt var vi på dagen væsentligt bedre end dem, og kun vores egne dumheder skaber spænding i kampen.
De unge spillere Kenni og Villads gjorde begge en god figur, men generelt var niveauet rigtig godt i dag på alle pladser.
tirsdag den 5. maj
Borup - Skive Seminarium