| Kamp | Borup IF – B67 |
Dato | Søndag d. 31/8-08 |
Resultat | 3 - 4 |
Målscorere | 1-2 v/ 1.halvleg |
Advarsler | 1x10 (40.min B67 forstopper) |
Udvisninger | Ingen |
Tilskuere | 10 |
Kampens spiller | Pia Jakobsen (4 stemmer) |
Der blev startet en lille smule forsigtigt ud fra begge hold, folk skulle lige finde deres pladser på banen. Vi hurtigt gang i samspillet og efter 13. minutter fik Marianne Kristensen scoret til 1-0. Vi følte vi havde gang i samspillet, men bare to minutter efter vores scoring fik de udlignet til 1-1. Herefter fik vi overhovedet ikke fat i noget som helst, de kom meget hurtigt over kanterne og fik lagt bolden ind i feltet og scorede til 1-2. Så fik vi lidt bedre fat i spillet igen og kom til nogle få chancer, men efter måske ti minutter med spilovertag igen skiftede det til at de havde overtaget. I de sidste minutter fik vi spillet os igennem og B67´s bagerste mand måtte bruge ufine triks for at stoppe Anna Svendsen og hun fik det gule kort.
I pausen skiftede vi målmand, Henriette Mikkelsen blev udskiftet med Pia Jakobsen. Vi startede anden halvleg utroligt dårligt, det føltes som om vi aldrig kom ud fra pausen og indenfor de første fem minutter fik de spillet sig igennem midtbanen og forsvaret uden de store problemer og fik scoret to gange. Herefter var det op ad bakke og selvom vi fik en lille smule fat i spillet, var det stadigvæk os som løb efter dem. Vi havde faktisk ikke fat i ret meget.
Efter en tyve minutters spil fik vi gang i sammenspillet og fik faktisk spillet B67 ud af banen. Charlotte fik spillet sig igennem deres forsvar og fik langt en fantastisk bold ind i feltet uden for målmandens rækkevide og Pernille Schaksen kunne stille og roligt putte bolden i målet til 2-4. Efterefter fik vi igen spillet os frem til flere chancer og Anna Svendsen kunne reducerer til 3-4 ikke lang tid efter.
I stedet for at fastholde presset og gå efter sejren gik vi derefter i stå. Måske var kræfterne brugt ved det hårde pres vi havde lagt på B67, og vi skabte derefter kun et par enkelte løse målchancer, som dygtigt blev afværget af gæsterne. Også B67 havde et par muligheder på deres bedste våben, deres hurtige kontraspil.
Referat
Spiller: Karina Kristensen