|
Kamp |
Serie 3 - Borup - VFF |
|
Dato |
Lørdag d. 03-10-2009 kl. 15.30 |
|
Resultat |
3 - 2 |
|
Målscorere |
1-0 (20. Claus Nedergaard), 2-0 (30. Kim Sørensen), 3-0 (75. Flemming Lund), 3-1 (78. ), 3-2 (90.) |
|
Advarsler |
Stefan Leth (80.) |
|
Udvisninger |
|
|
Tilskuere |
25 |
|
Kampens spiller |
Allan Hermansen |
Efter forrige weekends gode sejr i Borbjerg skulle der følges op mod ét af puljens bundhold VFF. VFF har dog vist sig som et svært hold at spille mod - de har taget point fra os selv, samt fra Borbjerg. Desuden har de kun lidt smalle nederlag. Så modstanderen var absolut et hold der fortjente respekt, og krævede en god indsats fra vores side.
Vi er i den situation, at de 15 mand der pt. udgør 1. holdet er
låst resten af sæsonen. Dermed skulle vi inden kampen si en enkelt
mand fra. Dette løste dog sig selv, da Morten Tougård frivilligt
valgte at sidde over pga. lidt småskavanker.
Til dagens kamp var der en lille overraskelse i holdopstillingen,
da Jakob Kynde startede som markeringspiller. En opgave Jakob løste
ganske fornuftigt med gode indgreb, og godt spil fremad banen.
Vi startede kampen ud med et voldsomt pres på VFF's bagerste
kæde. Det første kvarter var nærmest spil til et mål. Efter ca. 20
min. fører Jakob Kynde bolden op i højre side, og slår det tidlige
indlæg - Claus Nedergaard kommer springende og header os på 1-0 fra
kanten af straffesparksfeltet.
Vi fortsætter presspillet, og er i total kontrol. 10 min. efter
føringsmålet vinder vi endnu engang bolden på midten, hvor Claus og
Kim leger kispus med VFF'erne. Claus fyrer kanonen af fra 20m., og
kun en fabelagtig redning af VFF keeperen forhindrer scoringen, men
Kim er lynhurtigt over riposten og scorer til 2-0. VFF har kun
sporatiske forsøg, der ikke volder os det store bevær. Faktisk kun
i én enkelt situation er der lidt pres på, da der opstår klumspil i
vores felt, fordi vi ikke er konsekvente nok til at cleare
bolden.
Resten af halvegen har vi et hav af halve og hele chancer. Bl.a.
svigter Kim's dømmekraft i et par situationer, hvor han
afslutter i stedet for at spille en helt fri medspiller. Stefan har
et godt forsøg der rammer 3-kant sammenføjningen. Allan Hermansen
tager et frispark, der med lidt held havde skabt et mål.
Fra 2. halvegs start kommer Per Lauridsen på banen, og vi rokerer
lidt rundt. Vi presser stadig på, og skaber en del chancer. Stefan
har endnu et godt forsøg udefra, der sniger sig over mål. Claus har
et skud fra kanten af feltet, der sniger sig forbi mål - en VFF
spiller får foden på bolden, men dagens dommer havde en svag kamp,
og dømte forkert, og gav målspark til VFF. Lidt senere har vi
hjørnespark, hvor vi sparker til forreste stolpe og en VFF'er
parerer bolden ud til nyt hjørnespark....men ak ak - endnu engang
er dommeren helt væk og dømmer endnu engang fejlagtigt
målspark.
20 min. inde i 2. halveg sætter vi Flemming Lund og Lars Thorsager
på banen som angribere. De får straks lavet uro. Flemming spiller
Lars i dybden til en friløber, men den svage dommer overser en
VFF'er og dømmer fejlagtigt offside! Lidt senere slår Flemming til.
Han opfanger en løs bold i feltet, og scorer sikkert til 3-0. Så
skulle den kamp være lukket - især som spil og chancer var fordelt.
Men i de sidste 12-14 minutter går vi lidt i stå, og VFF kommer til
fadet. Stefan får et gult kort for at sparke bolden væk - ikke
specielt smart. Det er selvfølgelig medvirkende til at VFF kommer
ind i kampen, og scorer til 3-1 med godt 10 min. tilbage.
Jan har en super redning på et godt forsøg, hvor vi ikke står for
godt i forsvaret. I kampens sidste minut scorer de et helt utroligt
mål til 3-2. Bolden bliver knaldet op i målhjørnet uden chance for
Jan Sørensen i målet.
Resultatet lyver en del. Vi var klart VFF overlegne på dagen, men
kan kun takke os selv for at de scorer 2 mål mod os. Meget
ironisk er det da også VFF der har scoret allerflest mål mod
os - 5 ud af 11 mål er lavet af bundholdet fra Viborg!
Generelt er der mange der fortjener ros for kampen. Jakob Kynde
spiller en god kamp som markering - hans fremtid kunne
nemt være i forsvarskæden. Utrættelige Stefan Leth
spiller en fremragende kamp på midtbanen, hvor han vinder alt, og
spiller med stor ro og overblik. Kim og Claus spiller en god
kamp, hvor de ofte er generatorerne, der får vores spil omsat i
noget konstruktivt og målsøgende. Til sidst en Allan Hermansen, der
er total suværen overfor hvilken som helst modstander han har
stået overfor i år.
På fredag den 9. oktober spiller vi i Stoholm kl. 17.00. Dette er
kampen, der er afgørende for om Stoholm skal være med i spillet om
oprykningen. Vi kan med en sejr køre Stoholm helt ud af
oprykningsspillet. Omvendt taber vi, ja så er alt totalt åbent med
4 hold, der alle kan nappe 1. pladsen. Undertegnede er 100% sikker
på, at hvis alle mand præsterer på fredag, så venter der også point
i den kamp. Til alle andre skal det lyde - Mød op og støt holdet
!!
Som krøllen på halen i denne omgang skal det nævnes, at vores 2.
hold i serie 5 ligger til oprykning til serie 4. Holdet er
garanteret minimum 24 point, hvilket burde være nok til oprykning.
Men dette er vist ikke matematisk 100% sikkert endnu.