Børnefodbold

Børn i Fokus – Fodbold for de yngste i Borup IF

Fodbold er sjovt, det er sundt, og det skaber stærke relationer – især for de yngste. I Borup IF arbejder vi målrettet på at give børnene gode oplevelser gennem leg, bevægelse og fællesskab. Her handler det om at lære bolden at kende, men lige så meget om at være sammen og have det sjovt.

For børn fra ca. 2 år

Både i foråret og efteråret er drenge og piger fra 2–3 års alderen op til og med 5 år, velkomne til en times leg og bevægelse på banen. De allermindste kan starte allerede omkring 2 år, og alle kan være med – uanset om man har prøvet fodbold før eller ej.

Hos Borup IF er det sociale fællesskab mindst lige så vigtigt som selve sporten. Fodboldglæden kommer helt naturligt, når man har det godt sammen.

Hygge og fællesskab i klubhuset

Efter træningen samles vi i klubhuset til en hyggelig stund, hvor forældrene får information om den kommende sæson. Der er altid kaffe på kanden, og man er selvfølgelig velkommen til at følge træningen fra sidelinjen.

Vi lægger vægt på, at fodbold skal være sjovt. Når det samtidig giver masser af sund bevægelse, er det ren win-win.

Klubhuset – et sted for hele lokalsamfundet

Som medlem af Borup IF kan man frit benytte vores faciliteter. Skal der holdes børnefødselsdag, klassearrangement eller noget helt tredje, kan klubhuset lånes – dog med forbehold for fodboldaktiviteter, som altid har førsteprioritet. Kontakt en træner eller et bestyrelsesmedlem for at høre mere.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til sunde, sjove og fællesskabende timer på Borup Stadion i Låstrup.

De ældre børn i klubben træner og spiller sammen med vores samarbejdsklubber Ulbjerg IF og Skals FF i vores fodboldfællesskab SUB88