Serie 3 spillede uafgjort i den anden træningskamp

Serie 3 spillede 1-1 mod VFF U19 herrer. Det skete i holdets 2. træningskamp på VFFs kunstgræs i Viborg.

Der var skiftet noget ud i forhold til sidste kamp, og det var et meget ungt hold, der var af sted. Holdet er nu oppe på at have brugt 20 spillere i de 2 træningskampe.

Selve kampen forløb uden ret mange chancer, der blev spillet pænt fodbold uden at begge hold blev rigtigt farlige.

VFF kom foran midt i halvlegen efter et hjørnespark. Ud over VFFs mål, havde Bo Soelberg en god redning på et godt forsøg. I den anden ende havde Christian Malik en stor chance i en situation, hvor han måske skulle have spillet en hel fri Peter Lund.

I anden halvleg kom det planlagte målmandskifte Christian Mønsted kom ind i stedet for Bo Soelberg (Begge gjorde en god figur), og træner Niels Klausen kom på banen.

Udligningen kom i det 15. minut, da Frederik Hvid headede Peter Lunds fine hjørnespark i nettet. Resten af kampen bølgede frem og tilbage. Borup kom til flere halve chancer, uden at de rigtig blev farlige. Det var VFF der var tættest på lige før tid, da et direkte frispark tog overliggeren.

Bedste mand for Borup var Tobias Sloth, der havde fået sin plads fra U16 tiden i midterforsvaret, og han gjorde det fremragende. Der var også en god præststation fra Mathias Kristiansen på den centrale midtbane. Og så var det også fremgang fra Christian Malik og Peter Lund, der vel lige så langsomt er ved at få indendørs benene vænnet til, at det er udendørs man spiller nu.

Næste kampe er på torsdag og på lørdag i Borup