Referat fra træningskampen Borup IF - Skive FF

Borup Idrætsforening serie 3. spillede torsdag den 3. marts hjemme mod Skives serie 3 hold i en kamp, der endte 2-2.

Holdet spillede med det nok yngste hold nogensinde, og der var kun 3 mand over 20 år blandt andet i skikkelse af Kenni Elkjær og Mads Tougaard.

Skive startede som lyn og torden og kom foran efter blot ét minut. Langsomt fik man arbejdet og spillet sig ind i opgøret, og midt i halvlegen scorede holdet 2 mål inden for kort tid. Begge angreb var sat glimrende op af Peter Lund, der fandt Anders Tougård på fløjen, der igen centrede boldene fint ind i feltet, hvor en Skivespiller i første omgang headede i eget net og i anden omgang var det Mark Vad, der headede bolden i mål.

Lige før pausen udlignede Skive på et giftigt frispark, der sejlede mellem venner og fjender og endte inde bag Christian Mønsted. Der ikke så helt sagesløs ud.

I anden halvleg var det mest Skive der var på bolden og havde de fleste chancer, men stærkt målmandsspil af Christian Mønsted i et par situationer, holdt Skive fra scoring. Lige inden tiden udløb, kunne Mark Vad have afgjort kampen, men selv om han var helt fri, lykkedes det ham ike at få afsluttet.

Samlet set en indsats over forventning af det unge hold, som nærmerest mere var et U 17 hold end et senior hold.

Skal der trækkes en enkelt spiller frem for de øvrige, så var det i denne kamp Anders Tougård, der lavede 2 glimrende assist og hans flotte fight.