Serie 4s sidste kamp lørdag kl. 1400

Serie 4s sidste kamp i efteråret. 

Lørdag den 29. oktober kl. 1400 er der lagt op til stort drama på Borup Stadion i Låstrup, når Borup IF serie 4 herrer tager mod puljens nærmeste forfølger Foulum IF/Trojka IF. Kun ét point skiller de 2 hold, der kæmper om oprykning til serie 3. 

Borup IF kan klare sig med uafgjort, men kan ikke tåle at tabe kampen. Derfor er kampen utrolig vigtig, og klubben håber på stor opbakning fra hjemmepublikum. 

Se kampfakta og optakt på dette link. 

Se også forpræmiere på Børges flotte kampprogram i en elektronisk udgave på dette link. 

Kampen er den sidste hjemmekamp i efteråret, så derfor udtrækkes efterårets hovedpræmie i målaktiekonkurrencen. Hovedpræmien er en flyvetur for vinderen med 2 ledsagere i privatfly af én times varighed fra Vesthimmerlands Flyveplads. Én times flyvning er nok til, at man kan flyve til Låstrup og se Borup Stadion fra luften, eller evt. ens eget hus, hvis man bor i nærheden. Der trækkes desuden lod om en sponsorjakke eller sponsortrøje fra vores lager og endelig 2 x 2 billetter til Viborg FFs hjemmekamp mod Brøndby IF den 6. november. 

Hovedpræmien i efterårets målaktiekonkurrence er en flyvetur med dette flotte fly med pilot Jon Skovhus

Borup Idrætsforenings herrer har i forbindelse med TV2 og Kræftens Bekæmpelse startet en indsamling til "Knæk Cancer" kampagnen. Der er mulighed for at donere et beløb til det gode formål i forbindelse med kampen, hvor der er opstillet indsamlingsbøsser ved kaffekanderne.

Se mere om indsamlingen på dette link.