Kirkekoncert Byfesten i Låstrup - Opslag

Kom og oplev når det smukke kirkerum i Låstrup Kirke atter danner rammerne om sommerens kirkekoncert med lokale musikudøvere. Det sker ved byfesten i Låstrup mandag d. 26. juni kl. 19.00.

Tre yngre kvinder fra Låstrup, samt en konservatorieuddannet musikpædagog fra Vesterbølle, vil ved koncerten præsentere en blandet buket af sommerens lyse, sprøde melodier.

Kom og lad dig inspirere af sangglade stemmer og lyden af tværfløjter, der opfylder kirkerummet.

Vær også med til at synge et par fællessalmer tilpasset denne sommer.

Medvirkende: Sara Ambrosius, Jane Thorup Kjærsgaard, Marie Egedal og Birthe Theilgaard.

Arrangør: Fællesmenighedsrådet for Ulbjerg- Lynderup-Låstrup Kirker.

Gratis entré.

Foto herover: Jane Thorup Kjærsgaard, Birthe Theilgaard, Marie Egedal og Sara Ambrosius

Efter koncerten serveres der kage og kaffe i Enghaven. Det er forældre og børn fra de fodboldhold, der i efteråret 2018 skal til Italien for at spille fodboldturnering, der står for servering i Enghaven. Overskud fra salg af kage og kaffe går ubesåret til de unge menneskers fodboldtur.

Skulle der være nogen, som er forhindret i at høre koncerten i Låstrup Kirke mandag den 26. juni, så fremføres samme repertoire i Ulbjerg Kirke torsdag den 15. juni kl. 1900.  

Med venlig hilsen

Fællesmenighedsrådet og Byfestudvalget

Se udskriv og del hele opslaget på dette link.