Referat serie 3 Borup IF - Viborg FF

Borup serie 3 sikrede sig en ny sæson i serie 3 allerede i 5 sidste spillerunde, da holdet hjemme vandt 4-1 over VFF. Efter at have ført 2-0 ved pausen.

Holdet fik en god start da Mikkel Larsen bragte holdet foran i det 9. minut, da han fik en stikning, hvorefter han vandt nærkampen mod en Viborg forsvarsspiller. Han kunne derefter udplacere Viborgs målmand til en føring på 1-0.

Spillet bølgede frem og tilbage med chancer til begge hold. I det 35. minut blev det 2-0 til Borup, da Christian Malik modtog bolden fra Jakob Lyngsøe Larsen. Malik vendte rundt på en tallerken og sendte bolden ud på kanten til Peter Lund. Peter satte Viborgs bach af med et skarpt træk ind i banen, hvorefter han kom 1 mod 1 med Viborgs bagerste mand , der blev afdriblet, hvorefter Peter med en hård inderside satte bolden i målets lange hjørne. 2-0 var stillingen ved pausen.

I anden halvleg fik VFF reduceret i det 7. minut, da en angriber pludselig var helt fri. Han havde heldet med sig og satte bolden i Borups net til 2-1.

Igen bølgede spillet frem og tilbage, Midt i halvlegen var det igen Borup, der havde teten, da Victor Lytzen gik mod baglinjern. Victor knaldede en hård bold ind over feltet, hvor Peter Lund igen kunne udplacere Viborgs målmand, igen med en hård inderside. 3-1 til hjemmeholdet og det så lyst ud.

Derefter var det kun spørgsmål om sejrens størrelse, og den blev på 4-1, da Peter Lund lige før lukke tid modtog bolden på kanten af feltet. Peter satte begge midterforsvarere og sendte bolden i mål efter en halvclearing af målmanden. Stillingen 4-1 efter hattrick af Peter Lund.

Derefter gik det stærkt. Det kunne være blevet både 5, 6 og 7-1, men heldet var ikke med Christian Malik, Oliver Lytzen og Tobias Sloth, der alle havde store chancer, som ikke blev udnyttet optimalt.

Peter Lund blev efterfølgende kåret som dagens spiller.

Nu er holdet som nævnt allerede sikret sig, og det er man meget tilfreds med da holdet er i en stærkt pulje. Nu gælder det om at bygge på de sidste kampe.

Arkivfoto af kampens spiller Peter Lund, der i dagens kamp scorede hattrick med 3 flotte mål. 

Annoncesponsor for dette opslag er: