Stor fodboldsøndag i Borup IF

Stor fodboldsøndag på Borup Stadion i Låstrup, når der kl. 1100, kl. 1300, kl. 1500 og kl. 1700 blændes op for fodbold i forskellige rækker.

Dagens hovedkamp er sæsonens første hjemmekamp for førsteholdet, som møder Hersom/Bjerregrav IF kl. 1500.

Se holdopstilling for holdet på dette link. 

Efter sidste weekends ærgerlige nederlag mod Nørager/Rørbæk, skal Borup serie 3 spille sæsonens første hjemmekamp i dag kl. 1500.

Her kommer vores gode naboer fra Hersom/Bjerregrav IF på besøg. Det er ikke en hvilken som helst modstander, for det et et hold, som Borup IF har mødt utallige gange de senere år. Hersom/Bjerregrav startede sæsonen med at spille 2-2 i Farsø, så dagens modstander kommer med point på kontoen, mens Borup som bekendt ærgerligt måtte smide sine point i sidste weekends kamp. Borup skal have slettet nullet på point-tavlen, og det skal gerne blive i dagens kamp mod Hersom/Bjerregrav IF. Borup IF vidste fra starten, at det bliver en uhyre tæt pulje med kamp om oprykningspladserne, hvor Skals FF overraskende tabte gårsdagens kamp mod Aars.

I dagens kamp er Lasse Braad og Magnus Dahl igen med på holdet, mens Jakob Lyngsø og Steffen Frederiksen stadigvæk er på skadeslisten. 

Dagens kamp giver hjemmebanedebut for Victor Holst Christensen og den spillende træner Svend Aage Christensen, så klubbens støtter opfordres til at møde op og byde de 2 spillere velkommen i klubben.

Ud over serie 3 holdets kamp mod Hersom/Bjerregrav IF, spiller de 2 klubbers 2. hold i serie 5 også mod hinanden, når de kl. 1700 støder sammen på samme bane. Dermed tages hul på et nyt system i serie 5, hvor puljen efter første runde brydes op i en opryknings og en nedrykningspulje. Det bliver spændende at følge, hvordan dette tiltag fra JBU får indvirkning på sæsonens kampe. Der bliver i hvert fald kamp om pointene i starten af sæsonen.  

Dagens øvrige kampe:

Kl. 1100:     U15 drenge     SUB88 - Løgstrup G&IF

Kl. 1300:     U14 piger        SUB88 - BMK

Kl. 1700;     Serie 5 herrer   Borup IF - Hersom-Bjerregrav IF

Se holdopstillig for serie 5 holdet på dette link.

Annoncesponsor for dette opslag er: