Fælles gå-ture i Låstrup og omegn

 

Låstrup Lokalråd er igen vært for en fælles gåtur i vores naturskønne område. Vores første tur gik til Borup Hede. Anden tur til Ulbjerg Klint. Rigtig gode bud på vandreture i nærheden af Låstrup. Næste mål for vandreture er til naturskønne Lynderup, hvor der er planlagt en tur på ca. 6 kilometer. Turen er på asfalt, grusvej og på trampestier, så gode sko eller vandrestøvler anbefales. 

Der er fælles start i Fjordklyngebussen eller via privat bil fra Kulturcenter Værestedet søndag den 8. december kl. 1000 eller fra Lynderup Kirke ca. kl. 1010. Morten Nielsen er dagens gå-vært. 

Der vil være lidt information om natur, historie eller aktuelle nyheder et par steder undervejs, så der er opsamling undervejes, hvis nogen er sakket bagud. Alle kan være med. 

Har du en nabo, der for nylig er flyttet til området, så er dette en god mulighed for at invitere naboen med på en fælles vandretur, hvor kendskabet til vores fælles naturskønne område kan udbredes. Desuden er der gode idéer til en god søndagsgåtur eller en gåtur med familien at hente. Desuden en god måde at lære nye mennesker og området at kende. 

Ingen tilmelding nødvendig. Bare mød op og deltag på dit niveau. Alle er velkomne. 

Husk det er sundt at bevæge sig, så støt op om arrangementet. 

10 GODE GRUNDE TIL AT GÅ (REGELMÆSSIGT)

  1. Gang er helt enkelt godt for helbredet. F.eks. er gang med til at sænke blodtrykket, øge kalorieforbrændingen og forebygge hjertekarsygdomme. 
  2. Gang styrker din mentale sundhed og er godt mod stress og depression.
  3. Gang er skånsom (og alligevel effektiv) træning for kroppen.
  4. Gang er en fleksibel motionsform, som kan dyrkes når og hvor det passer dig.
  5. Gang er for alle - du bestemmer selv hvor hurtigt og hvor langt du vil gå.
  6. Gang kan kombineres med en god lydbog - eller den lange telefonsamtale.
  7. Gang er en oplagt mulighed for at få et pusterum i hverdagen.
  8. Gang kræver ikke noget særligt udstyr.
  9. Gang kan være kilde til mange gode oplevelser i naturen - eller på en byvandring.
  10. Gang med andre er en oplagt måde at kombinere motion og socialt samvær. 

Så det er bare på med skoene og i gang!