Vandretur i Lynderup

Vandretur fra Lynderup Kirke

Vejret var ikke helt med værterne, da Låstrup Lokalråd søndag  arrangerede fælles vandretur fra Lynderup Kirke. Frisk blæst med vindstød af kulingstyrke og drypvis regn mødte de 9 seje lokale borgere, der trodsede vejrguderne på denne decemberdag.

Morten Nielsen var dagens gå-vært fra Låstrup Lokalråd. Han oplyste, at dagens tur var den tredje i runden af at præsentere gode gåture i Låstrup og omegn. Første tur i starten af november var på Borup Hede, anden tur var med Fjordklyngen til Ulbjerg Klint. Denne tur var altså en lokal tur i Lynderupområdet, og næste mulighed for at komme på vandretur er igen med Fjordklyngen søndag den 29. december kl. 1000 arrangeret af Skringstrup Lokalråd.

Deltagerne fik mulighed for at vælge mellem 2 forskellige ture på godt 6 kilometer. Enten en tur rundt om Lynderupgård ud til Hjarbæk Fjord på det yderste dige og tilbage til Lynderup Kirke igen eller en tur rundt i sommerhusområdet på Lynderupvej og Stavildvej, dels langs stranden og dels over golfbanen. Deltagerne valgte klogelig sommerhusturen, hvor der var udsigt til læ mellem sommerhusene.

Inden vandreturen fortalte Morten lidt om stednavnenes oprindelse. Lynderup og andre byer med -strup eller -rup endelse kommer fra det olddanske -torp, som er et andet ord for udflytterbeboelse. Typisk sammen sat af navnet på grundlæggeren og i dette tilfælde efterfulgt af -rup. Disse stednavne er opstået i vikingetid eller i den tidlige middelalder fra 850 til 1350.

Nu kan man jo ikke starte en tur i Lynderup uden at fortælle lidt om Lynderupgård. Morten fortalte, at der kan skrives tykke bøger om Lynderupgård, men kort fortalt er navnet Lynderupgård nævnt første gang i år 1404. Gården har dog eksisteret tidligere end det og er formentlig identisk med den gård, som kongen Valdemar Atterdag i 1362 forærede til biskoppen i Viborg. Derved opstod det kannikefiskeri, der gennem århundrede har haft så stor betydning for Lynderupgård og området. Netop ressourcerne i fiskeriet i Hjarbæk Fjord og landbruget har givet Lynderupgård sin vigtige placering. At den så også er lagt naturskønt ud til fjorden har helt sikkert været sekundært.

Herregården er op gennem middelalderen drevet med hoveri, hvor områdets fæstegårde har skullet levere trækkraft, redskaber og mandskab til at drive jorden mod at fæstebønderne kunne drive fæstegårdene i området til deres egen fortjeneste. Til gengæld skulle herremanden beskytte sine borgere og stille med mandskab til landets hær. Fæstegårde i Lynderup, Nr.Rind, Sundstrup, Låstrup, Ulbjerg og flere andre områder har været drevet på den måde, men i dårlige perioder har fæstegårdene også været pantsat til andre herregårde eller rigmænd.

I øjeblikket er Lynderupgård til slag for 185.000.000 kroner. Kniber det med at finde så mange penge i baglommen er der mulighed for at blive delejer af gården. Difko forsøger i øjeblikket at skaffe opbakning til et fælles aktieselskab til køb af herregården. Projektet indbefatter 270 hektar landbrugsjord og 150 hektar skov. Det er planen, at gården skal drives økologisk med produktion af frugt og grøntsager på friland og i væksthuse. Dertil produktion af æg, gedemælk, gedekød, kaninkød, samt kartofler, hestebønner, korn og grovfoder. Dertil tilbydes udlejning af lokaler til konferencer og arrangementer, samt rundvisning på herregården, etablering af jule- og høstmarked. Skulle der være jagtinteresserede lokale borgere med penge på lommen, så kan man for 1.000.000 købe sig til at være med i 2 årlige fællesjagter og dertil bukkejagt på egen hånd. Inden dette føres ud i livet, skal Difko finde investorer nok til at projektet kan realiseres.

Deltageren gik derefter fra Lynderup Kirke ad Skovvej og ud i sommerhusområdet på Lynderupvej. Her passerede de arkitekt Børge Mogensens sommerhus, den lokale biavler og ned til strandkanten neden for sommerhusområdet.

Her fortalte Morten Nielsen om fiskeriet i Hjarbæk Fjord. Indtil Virksunddæmningen blev bygget i 1966 var Hjarbæk Fjord saltvand på lige fod med den øvrige Limfjord. Saltprocenten var dengang ca. 20 %, hvilket gav et givtigt fiskeri efter ål, helt, sild, skrubber og havørred. Fiskeriet var lejet ud til Sundstrup og Harbæk Fiskeriforening, så det var fiskere herfra, der drev fiskeriet.

Efter 1966 blev Hjarbæk Fjord brakvand i 25 år. Saltprocenten faldt til 6% salt. I samme periode steg udledning af phosfor og kvælstof til Limfjorden, der opstod myggeplage, øgede problemer med bundvendinger, udledning af grøde fra de 4 åer med udløb i fjorden og dårligt vandmiljø. Derfor blev dæmningen åbnet permanent i 1991 og der blev sat heltefisk ud i fjorden for at stoppe myggeplagen. Samtidig steg antallet af brasen, skalle og hundestejler betydeligt. Allerede i 1986 stod det klart, at der måtte gøres noget, men der gik 5 år med at få sikret de lavtliggende landbrugsarealer med diger f.eks. ved Lynderupgård.

I mange dele af Danmark blev der i 1800 tallet og 1900 tallet indvundet land. Dels ved opdyrkning af hedearealer og dels ved inddæmning og dræning af lavtliggende jord og fjorde.

Hjarbæk Fjord var fra 1941 også en del af idéen om at øge produktionslandet Danmark. Danmarks Landindvindingsudvalg undersøgte indtil 1953 mulighederne i fjorden.

Forslaget fra landbrugsmæssig side lød på, at der skulle etableres en dæmning fra Lynderup Hage til bakken nord for Hjarbæk. Dertil en dæmning fra Hjarbæk til Kvols Hage. Endelig kunne den resterende del af fjorden inddæmmes, så der blev en ½ til 1 km bred sejlpassage fra Hjarbæk til Virksund.

Danmarks Naturfredningsforening blev hørt, men lod Naturfredningskomitéen udtale sig på foreningens vegne:

”Det vil utvivlsomt være et tab i landskabelig/æstetisk henseende, hvis den østlige del af fjorden udtørres” lød det i en udtalelse. Efter vurdering af landøkonomiske interesser contra naturfredningsmæssige hensyn konkluderede man: ”…vil komitéen formene, at de naturfredningsmæssige hensyn må vige overfor de socialt betonede samfundshensyn, som knytter sig til udvidelsen af landets dyrkbare arealer”.

Det var en anden tid med fokus på andre værdier end vi har i dagens Danmark. Når man står og kikker ud over fjorden kan man tænke, at det var godt, at det aldrig kom så vidt som afvanding af hele Hjarbæk Fjord, men det var datidens fokus.

Derefter gik vandreturen på stisystemer langs stranden og en oprørt fjord til den nordlige ende af sommerhusområdet ved Stavildvej, hvor deltagerne blev tilbudt en dukkert i det oprørte vand. Ingen havde dog lyst til at bade, så turen gik tilbage over Hjarbæk Fjord golfbane. Her var indlagt et enkelt stop, hvor Morten fortalte om muligheden for indkvartere gæster i golfklubbens ferielejligheder og mulighed for at leje restaurant til lokale fester med mulighed for overnatning i vel nok Fjordklyngens bedste tilbud i den henseende.

Deltagerne kunne derefter rødkindede gå den korte tur tilbage til bilerne ved Lynderup Kirke. Godt forblæste, men også med god samvittighed tilbage til frokostbordet eller sofaen.

Tak til deltagene for endnu en god vandretur. Turen ud på de yderste diger, må afvente en dag med mere vindstille forhold.

Husk Fjordklyngens ”Kend din Fjordklynge” fra Skringstrup søndag den 29. december kl. 1000, hvor der er god mulighed for at få julefedtet gået af kroppen.