Guld fra gemmerne - Borup Idrætsforenings første år i 1936

Borup Idrætsforening blev stiftet ved en stiftende generalforsamling den 15. maj 1936. Det er flere menneskealdre siden, og man tænker, at en så ny forening nok ikke gjorde så meget ud af at dokumentere sine aktiviteter og regnskab dengang. Det har dog vist sig ikke at være en korrekt antagelse. 

For nylig rodede Majbritt Skovgaard Møller i en mulepose med håndskrevne kassebøger. Ved nærmere eftersyn var det kassebøger og indbundne hæfter med referater fra foreningens første år. Dengang hed foreningen Borup Fodboldforening og formålsparagraffen oplyste, at foreningens aktiviterer var fodbold, håndbold og andre boldspil. Først i 1971 fik Borup Idrætsforening sit nuværende navn. Det var ved fusion mellem Borup Fodboldforening, Nr.Rind ungdomsforening og Idrætsforening og Låstrup Gymnastikforening. 

I klubbens første år optjente foreningen et overskud på hele 75,- kroner efter en omsætning på 1587,- kroner. Ved gennemgang af regnskabet ses et aktivt kontingent at koste 2,- kroner, mens et passivt medlemsskab kostede 1- krone. 

Formålsparagraffen oplyste, at foreningens formål var at spille bold, men regnskabet afslører, at foreningens medlemmer lejede forsamlingshuset hele 10 gange, og langt de fleste af foreningens udgifter er gået til leje af musik til bal i forsamlingshuset. 

En anden sjov detaleje er, at dele af udgifterne er gået til "Tømrer Ambrosius". Det er vel alle bekendt, at vi igen har en "Tømrere Ambrosius" i Låstrup og i klubben. Han er faktisk én af de frivillige hjælpere, der klipper vores græs omkring legeplads og langs træerne. 

Bogen indeholder også oplysninger om foreningens første fodboldkampe. Der blev spillet 7 ordinære kampe mod hold som Ulbjerg, Nr.Rind, Møldrup og Tostrup. Her tabte holdet én kamp mod Tostrup og vandt resten. Holdet deltog desuden i pokalturneringen, hvor hold som Hvam, Møldrup, Klejtrup stod for skud. Her blev det til 3 sejre, 2 uafgjorte kampe og én kamp vundet, da Klejtrup udeblev fra kampen. I alt 27 mål scoret mod 12 gået ind i egen ende. K. Sloth var Borups topscorer med 11 mål. 

I Borup Idrætsforening var der helt fra starten fokus på det sociale, og det er bibeholdt gennem alle årene. Sportsligt må det siges at være godkendt, at holdet vandt 9 kampe ud af 12 spillede kampe. Sjov læsning og sjovt at se, at de også formåede at hygge sig samtidig med, at de kunne vinde fodboldkampe. 

I dette link er bogens sider fra 1936 skannet og gemt i en PDF fil. Se den her. 

Annoncesponsor for dette opslag er: