Kampprogram Borup IF - Løgstør IF lørdag den 15. juni

Serie 3

Borup IF – Løgstør IF

Velkommen på Borup stadion til trænere, spillere og tilskuere!

Borup skal lørdag møde Løgstør IF, i den sidste hjemmebanekamp denne sæson, som også må siges at være en meget vigtig en af slagsen for begge hold. De 3 point der spilles om, kan blive altafgørende i kampen om overlevelse i serie 3. Hvis Borup skulle ende som vinder af dette opgør, ville de være sikre på som minimum at skulle ud at spille playoffkamp mod et serie 4 hold. Derimod et nederlag ville det se noget mere svært ud for Borup, da naboerne fra Skals venter i den sidste spillerunde, og man dermed skal have hjælp af Løgstør eller Rosendal.

Det første opgør mod Løgstør var en hårdt spillede kamp, hvor begge hold kunne have endt med alle tre point til sidst, det blev dog ved 2-2, efter Borup havde været bagud 2-0. Løgstør kommer med en enorm fysik, og går hårdt til den, så det skal Borup mandskabet være forberedt på.

Sidste kamp. Borup kommer med en sejr i bagagen, efter de 2. Pinsedag vandt 3-7 ude over Farsø. Første halvleg er ikke noget at skrive om, da spillet slet ikke hang sammen og viljen manglede, 2-1 til Farsø ved halvleg. Anden halvleg blev en anden affære efter en opsang i pausen kom Borup godt fra land, og fik vendt resultatet på hovedet, efter de fik deres spil i gang, og spillerne kæmpede mere for det, og det endte så med en storsejr på 3-7.

Truppen til lørdag, er stort set uændret fra 2. Pinsedag af, kun en enkelt udskiftning i form af at Mark Vad glider ud af truppen, og Patrick Thorsager er udtaget til sin anden kamp for Borup i denne sæson. Dette er også det stærkeste Borup kan stille med i dagens kamp, og mange af spillerne har været med hele sæsonen igennem.

Forventninger til kampen i dag, må være at Borup kommer ud og giver alt hvad de har, i denne sæsons sidste hjemmekamp, og levere god fodbold for tilskuerne som har støttet dem sæsonen igennem. Der skal kæmpes med næb og klør for at hive de tre point i land, som er uhyre vigtige i den tætte pulje.

Borup IF ønsker hermed go’ kamp

Se holdopstilling på dette link.

Download hele programmet på dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: