Referat serie 3 Farsø-Ullits IF - Borup IF

Borup serie 3 skulle 2. pinsedag på udebane møde bundproppen fra Farsø/Ullits IF. Det var kamp, som Borup absolut skulle vinde, da holdet ellers havde det ene ben i serie 4. 

Borup fik en skæv start på kampen og var ikke i gear. Holdet spillede sig dog til enkelte chancer, især når Magnus Dalh Madsen huserede på kanten. Største chance fik træner Svend Aage Christensen, men hans skud gik lige ved siden af målet.

I stedet skete der efter et kvarters spil en katastrofe, da Farsø scorede til 1-0 efter løst spil i Borups bagerste rækker. Det udnyttede Farsø maksimalt med en dum scoring i en situation, der aldrig skulle have været en chance til dem.  

Endnu værre blev det lidt senere, da Farsø scorede til 2-0 efter et frispark næsten ude ved hjørneflaget i Borups ende. Bolden blev fint forlænget ind i feltet, hvor en dårligt markeret Farsø spiller flot satte bolden over i det lange hjørne genne en mur af Borup og Farsø spillere. Bestemt ikke fortjent efter spilfordeling af dømme. Farsø opsøgte heldet og havde på den side 100% udnyttelse af det. Borups spillere og de mange tilskuere, der havde taget turen til Farsø, troede ikke deres egen øjne. Ingen var dog i tvivl om, at Borup med det spil, der var præsteret indtil da, nok skulle komme efter det, og 2-0 er som bekendt Verdens farligste føring.

Kort inden pausen spillede Borup kom den forløsende reducering, da træner Svend Aage Christensen spillede Christian Malik fri foran Farsø-feltet. Malik lagde køligt bolden over i det lange hjørne, hvor målmanden blot kunne se efter den flotte scoring.

I 2. halvleg kom Borup ud af boksen som lyn og torden. Der var nu kommet andre boller på suppen efter en opsang fra træneren i pausen. Allerede efter 5 minutters spil, scorede Christian Malik sit andet mål på et frispark. Maliks skud snød på forunderlig vis målmanden. Han greb næsten bolden, men tabte den ind i målet. Heldet var nu skiftet til at følge Borup.

Kort efter ville Magnus Dahl også være med i det, der nu udviklede sig til en fodboldfest for Borup. Bolden blev flot spillet op af banen fra Christian Malik, spillede 1-2 med Johan Nielsen, hvorefter Malik fandt en fri Mark Vad, der fra kanten af feltet kunne servere en sukkerbold for Magnus Dahl, der blot satte sidste fod på bolden, så den røg i mål til 2-3.

Kort efter brændte tampen igen for Farsø, da træner Svend Aage Christensen flot stak Magnus Dahl i dybden. Magnus tog et hurtigt træk ind i feltet, hvorfra han skød hårdt på målmanden. Igen formåede målmanden næsten at gribe bolden, men han kunne ikke holde bolden, så den røg under og ind i målet til 2-4.

Der var ikke spillet mange minutter, inden indskiftede Mark Vad, der ville være med i det fine selskab. Johan Nielsen spillede Mark fri på kanten af feltet i banens højre side. Mark tog et træk ind i banen og satte flot bolden i mål uden chance for Farsøs målmand til 2-5.

I halvlegens 25. minut blev det 2-6 ved et glimrende hovedstød fra Anders Tougård efter indspil fra Magnus Dahl. Igen var målmanden blot tilskuer til et flot mål bag ham.

I halvlegens 35. minut var Borup måske begyndt at slække på kampen igen. I hvert fald lykkedes det for Farsø at kombinere sig frem til Borups felt, hvor en umarkeret spiller flot kunne sætte bolden ind bag en sagesløs Christian Mønsted i Borup målet. Stillingen var nu 3-6.

Mod kampens slutning tilspillede Borup sig et straffespark, da Magnus Dahl var fri på mål. En forsvarsspiller tog hænderne til brug for at holde ham fra at score. Straffesparket blev flot eksekveret af Borups Peter Lyngsøe Lund, der var retur efter en skadespause.

Kampens spiller blev Magnus Dahl efter flot spil, gode kombinationer og flotte mål.

Borup skal nu ud i en gyser på hjemmebane lørdag den 15. juni, hvor holdet får besøg af Løgstør. Hjemmeholdet håber på stor opbakning fra hjemmepublikum i denne kamp om vigtige point, hvis holdet skal undgå nedrykning til serie 4.

Kampens spiller Magnus Dahl Madsen

Se flere billeder fra kampen på dette link. 

Se højdepunkter fra kampen via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: