Husk næste Fælles gå-ture i Låstrup og omegn søndag den 23. november

Låstrup Lokalråd har taget initiativ til fælles præsentation af gode gåture i vores nærmeste lokalområde. Det kan enten være som inspiration til egne gåture, inspiration til forevisning af vores flotte natur næste gang familien er på besøg eller blot for motionens skyld.

Første gang var Borup Hede søndag den 10. november, hvor 9 mødte frem til turen.

Søndag den 23. november kobler vi os på Fjordklyngens fælles gåtur til Ulbjerg Klint. Fælles kørsel fra Kulturcenter Værestedet kl. 0940. 

Derefter er der mulighed for en fælles gåtur i Lynderup med fælles kørsel fra Kulturcenter Værestedet søndag den 8. december kl. 1000. 

Opslag om Fjordklyngens gåtur:

 

10 GODE GRUNDE TIL AT GÅ (REGELMÆSSIGT)

  1. Gang er helt enkelt godt for helbredet. F.eks. er gang med til at sænke blodtrykket, øge kalorieforbrændingen og forebygge hjertekarsygdomme. 
  2. Gang styrker din mentale sundhed og er godt mod stress og depression.
  3. Gang er skånsom (og alligevel effektiv) træning for kroppen.
  4. Gang er en fleksibel motionsform, som kan dyrkes når og hvor det passer dig.
  5. Gang er for alle - du bestemmer selv hvor hurtigt og hvor langt du vil gå.
  6. Gang kan kombineres med en god lydbog - eller den lange telefonsamtale.
  7. Gang er en oplagt mulighed for at få et pusterum i hverdagen.
  8. Gang kræver ikke noget særligt udstyr.
  9. Gang kan være kilde til mange gode oplevelser i naturen - eller på en byvandring.
  10. Gang med andre er en oplagt måde at kombinere motion og socialt samvær. 

Så det er bare på med skoene og i gang!