Kend din Fjordklynge - Borup Hede

 

Søndag den 23. februar gik Fjordklyngens ”Kend Din Fjordklynge” tur til Borup Hede, hvor Låstrup Lokalråd v. Morten Nielsen bød velkommen til den skønne natur på Borup Hede. 76 fjordklyngeborgere valgte denne søndag at bruge et par timer på heden med vandring og historiefortælling.

Der blev indledningsvis spundet en tråd i historisk perspektiv, for godt nok ser det øde,  fredelig og naturligt ud på heden, men den er måske ikke så naturlig, som man normalt tænker. Morten fortalte, at heden de fleste steder har været opdyrket for mange år siden. Det var dengang landbruget endnu ikke havde lært at tilføre de næringsstoffer, som blev fjernet med afgrøderne. Det havde den bivirkning, at andre nødvendige næringsstoffer blev udvasket, så der blev dannet et al-lag under sandet. Dermed blev store hedestrækninger golde og ufrugtbare. Kun nøjsomme planter som f.eks. lyng kunne overleve i det hårde miljø på de jyske heder. Dertil kom problemer med sandflugt og indlandsklitter i den vestlige del af Himmerland. Et fattigt Himmerland, hvor menneskenes udnyttelse af naturen førte til endnu mere fattigdom. Det skabte de vidtstrakte smukke heder, så store dele af Midt- og Nordjylland i slutningen af middelalderen var hede uden de store muligheder for at dyrke afgrøder. 

Borup hede har ikke altid været så stille, som den er i dag. 16 gravhøje langs vejen fra parkeringspladsen til broen ved Nr.Borup Vandmølle viser tydeligt, at her engang var mere menneskelig aktivitet end i dag. 

Næste stop på turen var ved bækken fra Nørre Borup Vandmølle. Bækken klukkede let under vejen. Ikke meget vand, men dog nok til, at vores forfældre har kunnet udnytte denne ressource til at male mel i vandmøllen, der engang lå på dette sted. 

Morten fortalte, at det også var her, at Hedeselskabet fra 1941 begyndte at plante den plantage, der efterfølgende er blevet til C.E.Flensborg Plantage. Hedeselskabet købte flere gårde og hedejord fra blandt andet gårdene i Nørre Borup. I første omgang blev der ved Nørre Borup Vandmølle bygget barakker til de arbejdere, der skulle plante træerne i den nye plantage. 48 pladser plus køkken og opholdsfaciliteter blev bygget langs hækken øst for møllen. Arbejdsløse arbejdere blev inviteret fra København til at plante de første 51.000 grantræer og 250.000 fyrretræer i det hårde miljø på heden. Ikke let at etablere en skov i dette miljø. Derfor blev de hårdføre fyrretræer plantet til at skabe læ for grantræerne. Efter plantning af Nørredal Plantage er Støvdal Plantage og Ulbjerg Plantage plantet til. De 3 plantager udgør det, der i dag udgør den 703 hektar store C.E.Flensborg Plantage. Plantagen blev opkaldt efter Hedeselskabets daværende direktør. 

Forsamlingen gik derefter op i Nørredal, hvor næste stop var kilderne på Borup Hede. Herfra fik Nørre Borup Vandmølle sit vand, så korn kunne males. Morten fortalte, at der mellem kilden og vandmøllen er registreret en stenalderboplads, der ikke er gravet ud og desuden er der under Bygdalsgård på Borup Hedevej udgravet en lignende stenalderboplads. Friskt vand tiltrækker liv. Ikke bare i gamle dage, men også nu, hvor naturskønne områder som dette har tiltrækningskrat på naturinteresserede mennesker. 

Ved kilden ligger en kæmpe stor sten i vandløbet. Morten fortalte 2 forskellige udgaver af sagn om den store stens oprindelse. Dels et sagn, der siger, at en jætte boende ved Ulbjerg Klint var så træt af at høre kirkeklokken fra Vester Tostrup Kirke, at han ville skyde klokken ned ved at kaste stenen. Han var dog ikke stærk nok, så stenen landede ved kilden på Borup Hede kun halvvejs i Vester Tostrup. Det andet sagn siger, at en jætte i Borup var så træt af at høre på Borup Vandmølles larm, at han forsøgte at standse vandstrømmen til møllen ved at stoppe sten i hullerne. 

Turen gik videre op i Nørredal, hvor der var mulighed for at skyde genvej tilbage til Borup Hede. Deltagerne skulle nu vælge, om de ville gå 5 kilometer eller 3,5 kilometer. Morten fortalte, at Hedeselskabet i 1953 udvidede plantagen på egnen med en skovfrøcentral, der efterfølgende blev brugt til såning og udplantning af træer til brug i andre planteskoler i Danmark og i udlandet. Dermed har store dele af Hedeselskabets plantninger fået frø fra denne egn.

Efter yderligere et par kilometers vandring i den skønne natur, mødtes deltagerne fra de 2 ture ved indgangen til fårehegnet på Borup Hede. Her fortalte Morten, at området i Skinderup sammen med Spanggård, Ettrup, Neder Herred Mølle og Rækkeborg hørte under en for længst forsvundet kirke med navnet Mindrup Kirke. Denne kirke lå umiddelbart vest for Spanggård tæt på Borup Hede. Kirken er forsvundet en gang i det 16. århundrede. På stedet er der nu kun en ruin tilbage. 

Netop Mindrup Kirke var i 1501 gerningssted for en forfærdelig tragisk historie. En røverbande fra Salling var taget til Himmerland, hvor de havde brændt Spanggård ned til grunden. Præsten blev utryg og opsøgte spåkonen Kirsten Uldbjerg for at finde trøst. Efter besøget hos Kirsten var præsten overhovedet ikke trøstet. Hun kunne nemlig berette, at hans kirke ville synge i grus, og han selv ville få en tragisk død. Rystet over den forfærdelige besked satte præsten kursen hjemover, men fór vild i en snestorm. Han fandt frem til kirken, men havde ikke nøglen med sig. Derfor søgte han ly i et krog ved kirken, hvor han dagen efter blev fundet spist af omstrejfende ulve.

Deltagerne gik over heden til Tingvej, hvor næste stop på turen var lagt. Her kunne Morten fortælle en lille familiehistorie. Hans oldefar boede for mange herrens år siden på modsatte side af Tingvej ved Skinderupvej. Her løb en bæk fra bakkerne ned til Simested/Låstrup Å. Bækken kaldtes "Blegebæk" for vandet var hvidt. Det skyldtes vandets indhold af kalk, der blev skyllet ud fra bakkerne. Kalken blev i en årrække op til 1950'erne gravet ud af bakkerne. Kørt på lastbiler til stationen i Møldrup, hvor det blev fragtet videre på togvogne. Et rigtigt industrieventyr midt på Borup Hede. Kalkværet var så vigtigt, at der ved fredningen af åen fra Borup bro til Aalestrup, blev skrevet ind i fredningen, at kalkværet på heden var undtaget fra disse fredningsbestemmelser, der ellers dækkede hele ådalen i hele dens bredde. 

Turen gik nu til skrænten mellem Brakbjerg og Simested Å. Brakbjerg er hedens højeste punkt 27 meter over havniveau. Fra Brakbjerg er der også udsigt til Galgehøj, hvor områdets sidste hekseafbrænding skete i 1619. Det var Karen Ulbjerg, der blev brændt på bålet efter en længere rettergang med beskyldning om overnaturlige kræfter. Hun var blevet taget i at malke køerne på Lynderupgård om natten, hvilket var tyvagtigt, for hun havde ikke nogen aftale med herremanden om dette. Kun en uge efter, at Karen havde malket køerne på Lynderupgård, døde én af køerne, hvilket blev tillagt Karens handling. Desuden havde en forvalter på Lynderupgård set nogle harer springe rundt på marken ved gården. Selv om han ved råb og kast af sten forsøgte at jage harerne væk, ville de ikke lade sig skræmme. Dengang var det helt normalt, at hekse tog form af harer, så dette indgik i rettergangen mod hende. Hun bedyrede sin uskyld, men først Rinds Herredsting og efterfølgende Viborg Landsting fandt det bevist, at hun var heks. Hun blev derefter brændt på bålet på Galgehøj på Borup Hede. 

Det var også på Galgehøj, at en tysk soldat i kejserkrigen i 1625 til 1629 dagligt i foragt for danskerne viste sin bare røv til de danske bønder. Danskerne havde barrikaderet sig på Borup Hede. De danske bønder tilkaldte Bertel Skytte fra Lynderupgård. Med et veltilrettelagt skud ramte han tyskeren i røven. Mange troede, at det var et sagn indtil man i 1990’erne gravede en naturgasledning til gaslageret i Lille Torup. Her fandt man et skellet med en blykugle i bækkenet, hvorefter det gamle sagn blev til virkelighed igen. 

 Turen sluttede med bagagerumskaffe og kage ved Bodil Risdals bil på parkeringspladsen på Borup Hede. De af deltagerne, der havde lyst til mere fik en lille sviptur til "Lillebæltsbroen", hvor deltagerne blev tilbudt "bridgewalking". Dog i en noget mindre farlig højde, men dem, der tager turen til Middelfart for at vandre på den rigtige Lillebæltsbro. Den Lillebæltsbro, der ligger på Borup Hede er en spang over åen. Denne spang er anlagt for mange år siden af Marius Nielsen, da han ville forbinde sine jordlodder på hver sin side af åen. 

Næste udgave af "Kend din Fjordklynge" arrangeres af Nr.Rind søndag den 29. marts kl. 1000. Mødested for dette arrangement meldes ud via hjemmeside og diverse opslag på Facebook, når arrangementet nærmer sig. 

Morten takkede for det fine fremmøde og ønskede deltageren en fortsat god søndag. 

NB: Kurt Johansen oplyste efter turen, at Mindrup Kirke kolapsede i 1600 tallet som følge af den sandfygning, der dengang var store problemer med i Himmerland. 

Se flere af Jacob Thorup Kjærsgaards billeder fra turen på dette link: 

Bridgewalking på Lillebæltsbroen for folk og fæ.