Borup IF - Ulbjerg IF - Kampprogram søndag den 6. september

Velkommen på Borup stadion til trænere, spillere og tilskuere!

Et par skuffende nederlag de sidste to kampe, skal i dag vendes til en sejr, da naboerne fra Ulbjerg kommer på besøg til et vaske ægte lokalopgør.

Borup har ikke været godt spillende de sidste par kampe, hvor man har tabt til Bjerringbro og Løgstrup. Derfor skal der til dagens opgør en bedre indstilling til tingene, hvis Borup vil gøre sig forhåbninger om point i denne kamp. Borup mandskabet skal dog også kunne hanke sig selv op til en kamp som denne, hvor der står meget mere på spil end bare de tre point.

Begge hold kommer med et nederlag i bagagen, så derfor vil en sejr lune ved begge hold, hvis man også kigger på den nuværende stilling i puljen. Begge hold kan med en sejr i dag, få lidt ekstra luft ned til den nederste halvdel af tabellen.

Ulbjergs sæsonstart: Ulbjerg startede med et par sejre, en af dem en skrivebordssejr, hvorefter de så har spillet to kampe uafgjort, og i tirsdags tabte de kampen mod Skals 2-1. Så en lidt svingende start for Ulbjerg mandskabet, som er rykket ned fra serie 2.

Holdet til dagens kamp, er der sket et par ændringer efter de sidste par kampe. Magnus Dahl er ikke med i truppen i dag, og det samme gør sig gældende for Mike Lybæk der er ude med karantæne efter sidste kamp, hvor han modtog et rødt kort. Dog er Nicklas Thorsager hjemme fra København, og har meldt sig klar til lokalopgøret.

Forventningerne til dagens kamp, er at Borup skal være mere klar fra start af, end de har været de sidste par kampe. Borup skal bringe den vilje og gejst, som vi ved de kan i disse lokalopgør, for hvis de vil kæmpe for hinanden og stå sammen i denne kamp, så ligger der helt sikkert tre point og venter på dem!

Så kom på stadion og støt gutterne til sejr og Ulbjerg!

Borup IF ønsker hermed go’ kamp

Mød op i god tid for allerede kl. 1300 spiller serie 6 hjemmekamp mod Farsø/Ullits IK. Serie 5 kampen er desværre aflyst, da Kjellerup ikke kunne stille hold. 

Der grilles en pølse og serveres fadøl, så kom til Borup og støt vores drenge. 

Annoncesponsor for dette opslag.