Referat serie 1 kvinder - Foulum IF - SUB09

At kalde mandags kamp for en kedelig dag på kontoret for Line Møller i målet er næppe en underdrivelse, da SUB ude vandt hele 0-11 over Foulum IF.

SUB kampen rigtig fint med god boldomgang og løb uden bold, hvor damerne hurtigt fik kreeret fine chancer, bl.a. til Kathrine Møller der har et godt knus på undersiden ved overliggeren - et hug der med det blotte øje ser ud til at være på den rigtige side af stregen - blot ikke dommerens, hvorfor situationen i stedet udløser et frispark til Foulum keeperen, til stor undren for damerne.

Efter 11 minutters spil kan Camilla Porup i stedet bringe damerne i front, efter et godt ryk ind i banen på en lang bold i dybden af Anna-Katrine Mikkelsen. Denne opskrift skal kampen igennem vise sig uhyre effektiv, da det lykkes Camilla at sende bolden i nettet hele 4 gange.

Herudover spiller Ida Velling en rigtig god kamp på 10'er positionen, og er en konstant trussel mod Foulums midterforsvar, hvor hun kan sende bolden i kassen blot 8 minutter senere, igen på assist af Anna-Katrine Mikkelsen. Blot 2 minutter senere får Anna-Katrine selv lov til at putte kuglen i kassen fra 11 meter, efter at Kathrine Møller nedlægges i feltet.

Ida Velling kører igen gæk med Foulums forsvar 2 minutter efter, da hun på assist fra Kirsten Rømer kan score til 0-4. Herefter er der stilstand i målscoringen i 10 minutter, inden Camilla Porup igen kan putte bolden i nettet på assist fra Anna-Katrine Mikkelsen. Hermed er pauseføringen 0-5.til SUB.

I pausen skifter damerne tre spillere i bagkæden, bl.a. med debut til Mette Holst i midterforsvaret og sæsondebut til Else Astrup på den defensive midtbane, hvor for de første 10 minutter. Dette giver de første par løse chancer til Foulum i kampen, uden de dog bliver farlige.

Herefter får damerne langsomt igen kontrollen og Camilla Porup kan igen score på et fladt indlæg af Ida Velling efter 53 minutter. 

7 min. senere kan Ida Velling lige sætte sin tredje scoring i bogen, da hun scorer på assist af Isabell Jørgensen. Igen 8 minutter senere sender Else Astrup, helt fri, et flot skud forbi Foulum keeperen, på et præcist hjørnespark af Kathrine Møller.

Ida Velling og Camilla Porup finder igen efter 77 minutter, da Ida Velling kan sende bolden i nettet til 0-9. Herefter skal der kun gå 4 minutter, inden Maria Svenningsen kan tage turen med op i banen fra midterforsvaret, og sende en flad bold indover fra baglinjen, til en Foulum keeper og midterforsvar, der på mærkværdig vis får skovlet bolden i nettet til 0-10.

Camilla Porup får lov til at lukke og slukke dagens målfest på assist af Kathrine Møller efter 89 minutter til slutstillingen 0-11.

Trods den store føring skal damerne have ros for på holde koncentrationen (det meste af tiden) og forsøge at fortsætte med at spille en god omgang fodbold. Med onsdagens kamp er damerne midtvejs i forårsturneringen, som de pt. indtager en 1. plads i med 10 point og +19 i målscore, med 3 point ned til Eastside Viborg, som nærmeste forfølger.

Kampens spiller var Kirsten Rømer, der især i første pause spillede en rigtig flot kamp på venstre back.

Næste kamp er på tirsdag d. 18/5 ude mod Team Viborg på Liseborg.