Forældreforeningen S.U.B.


Hvad er forældreforeningen?


Den 26. Januar 1995 blev foreningen oprettet af en håndfuld forældre med det formål at styrke samarbejdet
mellem ungdomsspillere, forældre, trænere og klubbens ledelse. I dag er vi ca. 100 medlemmer.
 

Hvem kan blive medlem?


Alle som har en dreng eller pige, der spiller fodbold og andre, der har interesse i at støtte det sociale fællesskab i
klubbens ungdomsafdeling.
 

Hvad koster det?


Et medlemskab af forældreforeningen koster 50 kr. årligt for en husstand. Beløbet opkræves i år den 1. August.
 

Hvad bruges pengene til?


Forplejning til opstart og afslutning i ungdomsafdelingen, klubweekend, tilskud til udenlandsturnering for de ældste
årgange, holdbilleder, tur til Superligakamp, biograftur og produktion af julekalender.
 

Fodboldskole


Vi giver også tilskud til fodboldskole. Husk at medbringe fodboldskolebillet og kvittering for medlemskab.
 

Udgiftsneutrale aktiviteter


 Bestyrelsen hjælper hvert år S.U.B.88 med bemanding til svømning.

Vi håber meget, at se Jer som medlem af vores forening, da I på denne måde er med til at støtte os i de omtalte
aktiviteter. Har I en god idé som kan være med til at styrke kammeratskabet på holdene og tilknytningen til
klubberne, så er I meget velkommen til at sende os en ansøgning om et økonomisk bidrag.

På forhånd tak!.