Referat serie 2 - Thisted FC - Borup IF
En tiltrængt og vigtig sejr i Thisted på 3-5 (2-3) trods en kaotisk optakt. Det er overskriften efter søandagens dyst i Thy.
Pga. trafikale problemer og forsinkelser kom den sidste bil med 4 spillere og spillertøjet 25 min. før kampstart. Huhej i tøjet, 10 min. opvarmning, og så i gang.
Ligeledes var der selvfølgelig indkøbet afbud i løbet af dagen, så der var 2 debutanter med i form af Malik Lyberth og 16-årige Gustav Fristrup. Især sidstnævnte viste mod og gode takter.
Heldigvis lod spillerne sig ikke slå ud, og for første gang i efteråret spillede vi med en ro, frihed og opportunisme. Det udmøntede sig i to tidlige scoringer ved først Alfred Mikkelsen på Magnus Elkjærs forarbejde, og dernæst omsatte Sebastian Dam Kjær sikkert det straffespark, som Magnus Elkjær fik sig tilkæmpet.
Thisted slog tilbage i kampen og kom på 2-2, inden Alfred tog sagen i egen hånd og afdrible Thisted-forsvaret, inden hans tværpasning blev sendt i eget net af en Thistedspiller.
Anden halvleg var knap nok sat i gang, før Thisted udlignede direkte på hjørnespark.
Vi scorede til 3-4 kort efter, da Christian Malik tackler en lidt for dribleglad keeper og sikker omsætter chancen til scoring i det tomme mål. 3-5 blev det på en flot kontra, hvor Jannick Thorsager viste godt backspil, og hans tværbold omsatte Alfred Lyngsø Mikkelsen sikkert!
Den scoring punkterede Thisted, og sejren blev sikkert kørt hjem.
Det var en fed kamp at vinde ovenpå den kaotiske opstart, men drengene ville det bare denne søndag.
Tobias “Bøf” Sloth vikarierede fint i målet for August Ivik, som sidder ude med en opereret tå. Derudover smed jeg normalt offensivt stærke Henry Elkjær i midterforsvaret, og den opgave løste han flot.
Han fik dermed “fidusbamsen” til deling med Alfred Lyngsø Mikkelsen i en tæt afstemning på en dag, hvor også Magnus Elkjær og Sebastian Dam Kjær stod stærkt i billedet.
Nu er første sejr i land, og vi er klar til at udfordre Nørremarken allerede på onsdag, selvom vi på ingen måde bifalder at skulle spille på kunstgræs. Fodbold skal spilles på græs, og tøjet må gerne være beskidt og dufte/lugte af græs efter en kamp😊
/Krudt
Annoncesponsor for dette opslag er:
Nyheder