Borup IF deltager for 11. gang i Fjends Cup i Sparkær - Kom og støt vores hold fra torsdag

Sådan ser det ud når Borup IF vinder Fjends Cup (Foto fra 2016)
Så er det igen tid til Fjends Cup – den traditionsrige sommerturnering i Sparkær, hvor ben og bold skal tale deres tydelige sprog for 43. gang! Igen i år er Borup IF blandt deltagerne i Pulje 1, og med 11 år i træk som fast inventar og solide placeringer de seneste år, bliver det spændende at følge truppen, der har vundet turneringen i både 2016 og 2021.
Efter et forår, der længe pegede mod oprykning til serie 2, løb gassen desværre lidt af ballonen, og spillende træner Jesper Lindegaard og co. skal igen i serie 3 efter sommerferien. Men hvis man kender Borup, så er der altid format og vilje til at byde ind som en af favoritterne til en topplacering i Fjends Cup. Truppen ser skarp ud, og flere spillere har allerede vist i foråret, at de kan matche højere niveauer. Det bliver spændende at se, om Borup kan tage det næste skridt og igen spille sig helt til tops.
Modstanderen ved dette års første kame torsdag aften er ingen ringere end sidste års mestre og det højest rangerede hold ved årets turnering, Feldborg/Haderup IF. FHIF spiller til daglig i serie 2 og har endda fået deres 2. hold op i serie 3 – hvilket vidner om en imponerende bredde i klubben. Sidste år lykkedes det "Den Gule Fare" at vinde finalen over værterne Sparkær og hente klubbens første Fjends Cup-titel. De kommer til Sparkær som favoritter – men Borup IF har historien og kvaliteten til at true dem.
Sidst de to klubber mødtes i Fjends Cup-sammenhæng var i 2024 i semifinalen, hvor FHIF trak det længste strå med en smal 1-0 sejr efter scoring af Lucas Bertelsen.
Et nyt år og en ny mulighed for at skrive historie. Borup IF har stolte traditioner ved Fjends Cup, og med en talentfuld og ambitiøs trup er målsætningen klar: At spille sig videre fra puljen og jagte medaljer – gerne af den gyldne slags!
Vi glæder os til en stemningsfuld og spændende turnering – kom og støt Borup IF i jagten på succes!
Med passioneret spil og stærkt sammenhold er målet klart: Borup vil tilbage på sejrsskamlen! Vi håber at se jer i Sparkær til det, der tegner til at blive endnu en fantastisk Fjends Cup.
Du kan læse hele den officielle turneringsoptakt og følge kampene på FjendsCup.dk – Pulje 1 optakt.
Støt turneringen i Sparkær. Køb billet til kampen og udnyt muligheden for at købe mad, drikkevarer og snolder i kiosken i klubhuset.
Annoncesponsor for dette opslag er:

Nyheder