Løgstrup udligner i sidste sekund: Borup Serie 3 spillede
1-1 i Løgstrup
Borup Serie 3 var fredag aften på besøg hos Løgstrup i en
kamp, hvor Borup var ekstremt hårdt ramt af afbud. Hele 17 spillere fra
klubbens 1. og 2. hold manglede på grund af ferie, skader, sygdom og arbejde.
Borups træner på dagen Flemming Lund udtalte sig. I de mange
år jeg har haft noget med Fodbolden at gøre, så har jeg aldrig oplevede noget
lignende. Afbudene væltede over mig, fredag morgen var vi kun 10-11 mand.
Trods de mange afbud fik Borup samlet et fornuftigt hold og
kom godt fra start. Kampen bølgede frem og tilbage, og Borup havde blandt andet
en kæmpe mulighed ved Oliver Nissen, som desværre ikke fik afsluttet på et tomt
mål.
I det 34. minut fik Løgstrup et gult kort, og Borup
udnyttede overtallet. Malthe Trinderup sendte en flot fremlægning afsted til
Gustav Værum, som sikkert lagde bolden under Løgstrups målmand til 1-0.
Løgstrup mistede efterfølgende lidt hovedet og fik
yderligere to gule kort. Borup havde derfor i en periode et stort overtal, men
det lykkedes ikke at udbygge føringen. Frederik Hvid havde den bedste mulighed,
men Borup gik til pause med en 1-0-føring.
Efter pausen kom Borup fint ud, men havde svært ved at skabe
de afgørende chancer. Som kampen skred frem, overtog Løgstrup mere og mere
spillet, og Borup blev presset tilbage.
Trods presset stod Borup stærkt defensivt. Det nykomponerede
midterforsvar med Simon Herman og Frederik Hvid kæmpede forbilledligt, mens
resten af holdet arbejdede stenhårdt. Flere spillere var helt færdige og måtte
endda kæmpe med kramper i den omkring 30 grader varme.
Borup så ud til at kunne holde stand, men i kampens døende
sekunder lykkedes det Løgstrup at udligne med et velplaceret langskud, der flot
fandt vej til nettet. Kort efter fløjtede dommeren af.
Et ærgerligt Borup-hold måtte derfor nøjes med det ene point, men måtte samtidig erkende, at Løgstrup samlet set havde fortjent udligningen. Selv om det var Løgstrup, der udlignede til sidst, var det Borup, der fejrede det uafgjorte resultat, på grund af de mange afbud.
Simon Herman, der gjorde comeback, blev efter kampen kåret til Borups bedste spiller efter en stærk indsats sammen med Frederik Hvid i midterforsvaret. Lasse Juhl Olesen fik samtidig sin debut, mens flere af spillerne fik en sjælden startplads.
Borup kan allerede onsdag revanchere sig, når holdet hjemme
tager imod topholdet Møldrup/Klejtrup.