Nederlag til topholdet Ørslevkloster IF
Så gik den ikke længere for Borups Serie 3, da holdet
tirsdag aften måtte se sig slået hjemme af topholdet fra ØK. Kampen endte med
et fortjent 3-1-nederlag til Borup.
Borup fik ellers en rigtig god start på kampen. Allerede
efter otte minutter kom hjemmeholdet foran. Jesper Lindegaard blev spillet fri
alene med målmanden, som reddede afslutningen, men Rasmus Abildskov var hurtig
over riposten og kunne presse bolden i mål til 1-0.
Borup fortsatte det gode spil efter scoringen og virkede
godt med i kampen. Men pludselig overtog ØK mere og mere af spillet.
I det 31. minut fik ØK tilkendt et straffespark, men
forsøget blev sendt på stolpen. Borup kunne dog ikke holde føringen, for få
minutter senere fik samme spiller revanche og udlignede til 1-1, som også var
stillingen ved pausen.
I anden halvleg overtog ØK mere og mere spillet, mens Borups
spil faldt sammen. Efter 58 minutter kom ØK foran 2-1, da den farlige Rune
Skovgård afsluttede et godt opspil.
Ti minutter senere udbyggede ØK føringen til 3-1 efter en
kontra, og herfra havde Borup svært ved at komme tilbage i kampen.
Borup sluttede kampen med to gule kort. Henry Elkjær havde
dog en stor mulighed for at bringe spænding tilbage i kampen, men chancen blev
ikke udnyttet.
Dermed blev det til et fortjent 3-1-nederlag til topholdet
ØK.
Kampens bedste for Borup: Oliver Nissen og Steffen
Frederiksen. Resten af holdet var under vanlig standard.
Der er dog ikke meget tid til at ærgre sig, for allerede fredag aften venter næste kamp, hvor Borup igen spiller hjemme – denne gang mod Hersom/Bjerregrav
