Referat SUB 09 hjemme mod IK Rosendal

SUB09 vs IK Rosendal 


Søndag stod den igen på kamp for SUB09-damerne, da vi tog imod IK Rosendal på Låstrup Stadion. 


Rosendal kunne ikke stille med 11 spillere, så kampen blev spillet 9 mod 9. De havde én udskifter, mens vi havde hele fem, hvilket gav os mulighed for at holde energien høj gennem hele kampen.


Vi startede kampen rigtig godt og fik hurtigt sat os på spillet. Efter 13 minutter kom det første mål, da Kirsten sendte bolden i nettet fra distancen til 1-0. Kort efter gjorde Caro det til 2-0, da hun kom først på en aflevering inde i feltet. Gade stod for 3-0, inden Caro igen kom på tavlen med et flot venstrebensskud fra distancen.

Freja ville også være med og scorede til 5-0, inden hun igen fandt nettet kort efter. Dermed gik vi til pause med en solid 6-0-føring.


Efter pausen fortsatte vi med højt tempo og god energi. Freja fuldendte sit hattrick til 7-0, inden Kirsten gjorde det til 8-0. Freja scorede igen til 9-0, og til sidst kom Caro på tavlen for tredje gang, da et hjørnespark endte med et selvmål fra Rosendals målmand.


Kampen endte dermed med en overbevisende 10-0 sejr 


Kirsten blev kampens spiller med endnu en solid kamp i midterforsvaret 


Det var især vores energi og evne til at spille bolden rundt, der gjorde forskellen i kampen. En rigtig flot holdindsats fra start til slut.


Næste kamp:  

Bjerringbro IF – SUB09
Søndag d. 13. September
Kl. 13:30
Bjerringbro Stadion



Referat SUB 09 hjemme mod Viborg B67


SUB09 vs. Viborg B67 – torsdag d. 27. august i Skals


Torsdag aften tog SUB09-damerne hul på den nye sæson i Serie 2, da Viborg B67 kom på besøg på hjemmebanen i Skals. Og hvilken start på sæsonen! 


Pigerne kom rigtig godt fra start og viste fra første fløjt masser af gejst, energi og spilleglæde. Allerede efter 10 minutter kom den første scoring, da Katrine bragte SUB09 foran 1-0.


Kort efter fortsatte målene med at komme. Nanna scorede til 2-0 efter et flot indlæg fra Alina, inden Alina selv stod for 3-0-målet efter en imponerende solotur, hvor hun driblede sig gennem næsten en halv bane.


Dermed kunne SUB09 gå til pause med en komfortabel 3-0-føring.


SUB09 fortsatte det gode spil efter pausen. Caro fik prikket bolden over stregen til 4-0 efter et hjørnespark fra Ida Øe. Herefter kom Kirsten også på måltavlen, da hun fik prikket bolden over stregen til 5-0, ligeledes på et hjørnespark.


Og som om én scoring ikke var nok, satte Alina endnu en gang sit navn på måltavlen. Hun scorede til 6-0, som også blev kampens slutresultat.


En rigtig flot kamp af SUB09-damerne, som viste godt spil, masser af energi og ikke mindst stor lyst til at spille fodbold. Det er en start på Serie 2, der giver god grund til optimisme og håb for den nye sæson.


Maja Berg blev meget fortjent kåret til kampens spiller efter en stærk indsats i midterforsvaret. Hun var med til at holde styr på defensiven og leverede en solid præstation gennem hele kampen.


Sejren bliver samtidig den første efter trænerskiftet, hvilket gør den ekstra speciel for holdet - En kæmpe indsats af alle pigerne – og en fantastisk måde at starte den nye sæson


Vi spiller igen 6. september på hjemmebane, hvor vi tager imod IK Rosendal. Vi håber at se masser af opbakning på sidelinjen!