Skovbørnehaven Fredly i Låstrup

Skals Børnehuse, består af 3 børnehaver, hvoraf Skovbørnehaven Fredly er den ene.

Fredly modtager børn i alderen 3 – 6 år.

Skovbørnehaven er placeret i Borup ca. 5 km. fra Skals og 6 km. fra Ulbjerg, i en afvekslende natur, tæt på skov, hede og vand. Skovbørnehaven har base i et gammelt husmandssted. Vi råder selv over 10 tdr. skov og 1 tdr. eng ned til Simested Å.

Vi har en stor legeplads, omkring selve børnehaven, hvor børnene kan lege i huler, gynge, cykle, løbe, lave bål, balancere, tegne og samle på dyr der skal undersøges i forstørrelsesglas. På legepladsen er der placeret 2 pavilloner, den ene med brændeovn. I mellem pavillonerne er der en overdækket terrasse, her er mulighed for at sidde ude i al slags vejr. Vi har et værksted med værktøj, forstørrelsesglas, tegnegrej m.m., som kan tages med ud på legepladsen. Der er også en bålhytte, hvor der leges skole, køkken, spilles spil, m.m. Vi har vagtler og undulater og hver gruppe har deres eget urtebed.

Indenfor er der flere små rum, der løbende laves om, så der skabes plads til det, børn og voksne er optaget af.

I skoven har vi 4 baser:

  1. Tippipladsen, der er i en lysning i skoven, hvor der er rig mulighed for at lege, lave bål, klatre, gynge, eller hygge sig i den store Tippi med trægulv, hvis vejret ikke er alt for godt.
  2. Nettet, der er 9x3m., giver børnene rig mulighed for at tumle, hoppe og udfordre balancen. Der er også mulighed for at slappe af, høre historie/fortælling eller synge og lave bål. Nettet er spændt ud mellem skovens træer.
  3. A-huset ligger ud til en mark, her kan man lege, lave bål, finde insekter, spor, svampe, læse historie m.m.
  4. Shelterpladsen, der er vores helt nye base med to shelters. Her er børn og voksne i fællesskab i gang med at opbygge et nyt sted med nye traditioner og muligheder.

Se mere på 

http://skalsbh.viborg.dk/FrontEnd.aspx?id=785665