Referat serie 3 hjemme mod Skals

Borup serie 3 spillede tirsdag aften rundens første kamp i det store lokalopgør mod Skals i serie 3. I sidste sæson spillede Skals om oprykning, mens Borup spillede om nedrykning. Begge hold blev dog i serie 3 og mødes derfor igen til gælde for de mange lokale tilskuere, der nyder at se de heftige lokalopgør mellem de 2 lokale klubber.

For begge holds vedkommende var optakten til kampen ikke den bedste. Skals spillede 2-2 mod Aars og Borup havde ligeledes ét point fra Aars-kampen efter 0-0 og et ærgerligt nederlag på 2-0 mod Sønderup/Suldrup. .

I kampen mod Skals  stillede Borup med 2 debutanter. I målet den kun 16 årig August Ivik og desuden et glædeligt gensyn med Mathias Dalsgaard, der i ungdomsårene har slået sine folder i Viborg FF. Desuden var der comeback til Jakob Lyngsøe efter langs tid skadespause.

Borup manglede til gengæld Magnus Nielsen, der er ude med en skade og Magnus Dahl Madsen, der er flyttet til Aarhus.

I modsatte ende af banen stillede Skals i nærmest stærkeste opstilling.

Borup startede i en ny opstilling, og taktikken med at holde Skals nede lykkedes. Det lykkedes nærmest ikke Skals at komme frem til chancer i første halvleg. De havde dog et par frispark lige udenfor feltet, som de ikke udnyttede. Det var dog Skals, som sad på det meste af spillet i første halvleg.

Borup kom godt med i slutning af halvlegen. Måske til dels fordi en Skalsspiller havde fået et gul kort. Trods overtal  lykkedes det ikke for Borup at tilspille sig chancer, så 0-0 ved pausen.

Debutanten Mathias Dalsgaard kom ind efter pause og gjorde et godt indhop. Borup overtog lidt mere af spillet og efter 7 minutter fik de et hjørnespark, som Svend Aage Christensen smed ind til Anders Thougaard, der headede bolden flot i det lange hjørne og i mål. 1-0 til Borup på en flot udnyttet chance.

Derefter sad Skals igen på  spillet i en periode, og de udlignede desværre i anden halvlegs 15. minut, da den debuterende målmand August Ivik gik helt forkert af bolden og  Christian Holmgren scorede på et flot langskud. August havde indtil da stået rigtigt godt.

August gjorde skaden god igen, da han reddede et par forsøg fra Skals énmandshær Christian holmgren.

Borup fik dog godt fat igen og tilspillede sig 2 store chancer. Først reddede Niklas Kristensen i Skalsmålet mirakelløst et hovedstød fra Frederik Hvid, og Anders Thougaard sendte Johan Nielsens hovedstøds-aflevering lige forbi stolpen.

I stedet for en Borup føring kom Skals noget ufortjent foran i det 85. minut, da Christian Holmgren vandt en hovedstødsduel i Borup forsvaret. Til alles overraskelse sejlede bolden i mål lige over August Ivik, der fik hoppet for tidligt og derfor var på vej ned, da bolden sejlede ind over ham.

I overtiden havde Steffen Frederiksen en flot helflugter som Nicklas Christensen på ny reddede flot.

Det blev ved 2-1 til Skals i en kamp, hvor Borup burde havde fortjent mindst det ene point Næste kamp er ude mod Møldrup fredag den 23. august.

Bedste spiller var Anders Thougaard i hård konkurrence med Lasse Braad.

Se video fra kampen på dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: