Referat serie 3 Borup IF ude mod Sparkær IF

Borup fik sæsonens første nederlag da holdet ude tabte til det efterhånden suveræne tophold Sparkær. Resultatet blev 3-0 - et resultat og cifre, der var totalt misvisende for kampens forløb. For Borup styrede kampen og spillet det meste af de 90 min., og hvor især de sidste 30 min. var et chanceorgie mod Sparkær målet.

I 1 halvleg sad et godt spillende Borup-hold total på kampen og det resulterede i et hav af hjørnespark, som flere gange var nærgående, men et hårdt kæmpende Sparkær forsvar fik afværget hver gang.

I det 15 min. var værterne en sjælden gæst i Borups felt, og det resulterede i et lidt klodset straffespark, som August Ivik efterfølgende var tæt på at redde.

Og så havde Sparkær kampen, som de gerne ville med deres fine dygtige omstillingspillere. Borup holdt dem dog totalt  fra deres kontraspil i 1 halvleg, og forsætte spillet - godt styret af Simon Herman og Bastian Terp, hvor sidste nævnte havde halvlegens bedste forsøg med et glimrende langskud, som venteran-målmand Bjarne Have lige fik vippet over målet. Ellers blev det kun lige ved og næsten.

I 2.halvlegs første minut skete det, der ik måtte ske, Borup tabte bolden midt på banen og så startede lyntoget mod Borup målet, hvor Kasper Møller til sidst sendte bolden i mål. Igen var August tæt på at nuppe afslutningen.

De efterfølgende minutter var Borup lidt rystet og et par gange var Sparkær tæt på at komme igennem med deres gode omstillingsspil.

Borup startede presset mod Sparkær-målet, og i det 60 min. følte Borup sig snydt for et straffespark begået mod en hel fri Johan Nielsen. Et straffespark der var lige så “tydeligt” som ved Sparkærs.

Kort efter hamrede Simon Herman et langskud afsted, som var tæt på det fortjente reduceringsmål.

Borup satsede alt, og det resulterede i kontrachance til Daniel Brøns som August flot reddede.

I det 70 min spillede Borup sig glimrende igennem, hvor en helt fri Christian Malik brændte forsøget.

Senere havde Malik et nyt forsøg, som blev reddet på stregen.

I det 79.min troede alle, at nu kom Borup målet efter et heftigt bombardement, men Sparkær reddede påny på målstregen.

I det 85 minut blev Jannick Thorsager efter et glimrende angreb spillet total fri, men Jannick afsluttede desværre bolden over mål.

I det 90 min sluttede Borups chanceorgie, da Johan Nielsen alene igennem mod Bjarne Have, men vinklen blev for spids, og der kom ikke en ordentlig afslutning på.

I stedet sluttede kampen med en fornem kontrascoring af Oliver Andersen til 3-0.

Selvom Sparkær har det ene ben i serie 2, var det bestemt ikke en skræmmende modstander. Trods resultatet var det en fornøjelse at se, hvordan vi spillemæssigt var dem totalt overlegne og og til tider udspillede hjemmeholdet. Det kan man ikke se på resultatet, og derfor skal man også anerkende Sparkærs sejr og evne til at udnytte deres chancer.

Alle 14 gutter fortjener kæmpe ros for indsatsen og indstillingen… Jannick Thorsager blev kåret til kampens spiller, men også Bastian Borup hev en lille håndfuld stemmer hjem.

Borup skal de næste kampe prøve og få øget afstanden til de nederste hold.

Næste kamp er mod oprykkerne fra Hersom, som har fået en fin sæsonstart.

/Lund og Krudt

Se Sparkærs referat fra kampen via dette link. 

Se flere fotos fra kampen via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: