Referat Borup IF serie 3 ude mod Viborg FF

Borup fortsatte den gode stime, da holdet lørdag eftermiddag vandt 4-1 i Viborg FF.

Til dagens kamp var holdet yderligere ramt, da man bl.a. manglede anfører Frederik Hvid. Det betød enkelte omrokeringer, som betød efterårsdebut til Patrick Thorsager i front. Patrick kom hurtigt i fokus, da han i det 3. minut blev fældet lige uden for feltet. Frisparket sendte Magnus Elkjær (ligesom i Sparkær-kampen) direkte i mål.

Den livlig start forsatte kort efter i modsatte ende af banen, da August Ivik tabte et højt indlæg, som endte ud med, at Markus Enevoldsen begik et straffespark. Det udnyttede Viborg sikkert i det 5. minut.

Borup svarede igen i det 9. minut ved at bringe sig i front igen, da Patrick smart på frispark fandt Alex Lund ved bageste stolpe, som sikkert sparkede bolden i kassen. Derefter var der chancer i begge ender bl.a. reddede Alex Lund på målstregen.

I det 28. minut blev det 3-1 efter et godt opspil nede fra August, hvor Malte Trinderup til sidst fandt Patrick Thorsager der elegant sendte bolden i mål til 3-1. Måske et selvmål, men fødselsdagsbarnet blev i dagens anledning krediteret for målet.

2.halvleg blev en noget rodet affære med mange udskiftninger fra begge hold. Borup fik en del halve chancer, hvor største var til Christian Malik, dog uden held til at han fik scoret.

I det 80. minut blev det 4-1. Et frispark begået mod Sebastian Dam Kjær, sendte Magnus Elkjær ind i panden på Alex Lund, som flot headede i mål.

Og det blev også kampens slutresultat.

Kampens spiller blev den dobbelte målscorer Alex Lund, som sammen med Simon Andersen var styrende i et godt Borup forsvar.

Nu er holdet fortsat alene i front, men skarpt forfulgt af Hersom/Bjerregrav, der vandt hele 6-1 i ØK. Så der er efterhånden lagt op til den store oprykningsfinalegyser i sidste runde i Bjerregrav. Borup skal først ud i det store lokalopgør hjemme imod Skals. Hvis holdet kan sikre sig point(s) i den kamp, er holdet minumum sikret en 2.plads og en play-off kamp, da Sparkær så ikke kan hente Borup.

Hersom/Bjerregrav har en udsat kamp mod ØK, der i øjeblikket ser ud til at være i frit fald trods et godt spillermateriale. Udover ØK-kampen, mangler H/B også Højslev på udebane. Hvis disse vindes, er Hersom/B klar til oprykningsfinalen.

Annoncesponsor for dette opslag er: