Byfesten tirsdag - Foredrag med Morten Bruun

Fodboldkommentator Morten Bruun trak over 100 gæster, da han tirsdag aften underholdte publikum i Låstrup med fodboldhistorier og anekdoter lokalt, nationalt og internationalt. 

Inden Morten Bruun kom på scenen var der fællesspisning af flæskestegssandwich tilberedt af frivillige hjælpere. God saftig ribbenssteg med sprød svær med masser af sødt og surt pakket i en lækker bolle. Veltilpas mad til fadøl. Dermed kunne byfesten få kørt fadølsanlægget i stilling til de næste 5 dages aktiviteter. 

Henriette Lyngsø Mikkelsen fortalte indledningsvis om byfestens program fra tirsdag til søndag og opfordrede dagens publikum til at støtte op om byfesten og aktiviteter på stadion. Om ikke for at være med, så for at opleve stemning og evt. spise i teltet. 

Henriette gav ordet til Morten Bruun, der hurtigt satte scenen. Selvfølgelig 2 x 45 minutters foredrag med 15-20 minutters halvleg i midten. Morten Bruun præsenterede sin bog "Kampdag", hvori han har beskrevet 43 danske klubber og historier herfra. Morten Bruun gør undtagelser, og netop til i aften havde han lavet en undtagelse, for han havde skrevet et afsnit om Borup IF, (som dog ikke kommer med i bogen).

Morten Bruuns research på Borup IF havde bragt ham til klubbens gloværdige historie med 7 sæsoner i Mesterrækken i 50,erne, kampe på tipskuponen og besøg af navnkundige Gunnar Nu Hansen. Alt sammen beskrevet på klubbens hjemmeside og i en bog om Jyske Fodboldklubber udgivet i 2006. Heri har Borup IF fået hele 3 sider med levende beskrivelse af sammenhold i klubben og klubbens bedrifter. Herunder at Heine Fernandez i ungdomsårene op til yndlingspiller havde sin fodboldopvækst i klubben. Morten Bruun gav ros for beskrivelse af historien og gav udtryk for, at det er dejligt at se, at klubbens medlemmer husker at fortælle historierne videre, så de lever videre i de kommende generationer. 

Netop Heine Fernandez var mødt op til aftenens foredrag i byfestteltet, og han var således tilbage i barndomsklubben. Morten Bruun og Heine Fernandez spillede i 3 år sammen i Silkeborg. Ifølge Morten Bruun var det dengang, da Silkeborg hvert år høstede Viborg FF's bedste spiller. Morten Bruun afslørede, at han havde sine betænkeligheder ved Heine, da han startede i Silkeborg. Heine gav ikke det bedste indtryk på en træningsbane eller i øvrigt. Det var dog kun til dommerens fløjte havde lydt, for så var Heine det rene fodboldmonster og gjorde det fantastisk til kampen var vundet. Haine blev iøvrigt Superligaens mest scorende spiller, og havde den titel til yngre kræfter nu har taget over. (Morten Duncan Rasmussen, Søren Frederiksen og Peter Møller)

Efter historier om Heine Fernandez, og om hans opdagelse af Borup Idrætsforenings bedrifter gennem tiderne, kom turen til anekdoter fra Stoholm, Ikast, Holstebro, Skive og selvfølgelig Silkeborg, hvor Morten Bruun selv gjorde det fantastisk i mange år, Både som spiller og senere som træner. 

Efter halvleg med mulighed for optankning i baren og i Engtramperkroens kaffe- og kagebod, kom turen til resten af Danmark og Europa. Rigtig mange fodboldlegender blev præsenteret for publikum på fineste vis, og fantastiske fodboldhistorier blev genfortalt. Morten Bruun har en fantastisk fortælleevne og fortjente et varmt bifald efter vel overstået kampdag i Borup IF. 

På spørgsmål fra publikum, blev det til en lille omkamp, for Kristian Kjær ville gerne vide, hvordan det var at være udtaget til Europamesterskab i 1992 og at være med til at vinde guld uden selv at få mulighed for at komme på banen. Det kom der så ekstra historier ud af, og Morten Bruun takkede Kristian Kjær for at minde ham om den historie, når nu alle andre havde glemt, at han var med. Morten Bruun oplyste dog, at han var stolt af at have været udtaget til EM, selv om han ikke fik mulighed for at vise, hvad han kunne på fodboldbanen. 

Ekstra klapsalve til Morten Bruun, der takkede for fremmøde i byfestteltet. 

Køkkenholdet i tirsdagens Engtramperkro. Her blev der produceret flæskestegssandwich på stribe. 

Henriette præsenterede byfestens ugeprogram. 

Se flere billeder fra foredraget via dette link. 

Onsdagens program byder på 80'er lege for børn på stadion fra kl. 1815. Fællesspisning for alle interesserede fra kl. 1730. Her er madpandekager på menuen i Engtramperkroen. KL. 1900 er der 40+ herrer fodbold Borup IF mod Ulbjerg IF. Samtidig er der kirkekoncert i Låstrup Kirke med Helena Sundroos og aftenen slutter med fællessang, kaffe og kage i byfestteltet under ledelse af Anne Marie Dalgaard. 

Vel mødt til mange flere gode oplevelser i byfestteltet og på stadion i Låstrup i de kommende dag. 

Annoncesponsor for dette opslag er: