Muslingefestival med nyt koncept på lørdag

Klik på billedet for at downloade det i PDF version

Bemærk, at Muslingefestival i år har ændret koncept, så man ikke skal købe aftenbillet på forhånd.

Teltet er med gratis adgang hele eftermiddagen og om aftenen. Der er hyggemusik, fadøl i hanerne og god stemning under hele arrangementet. Om eftermiddagen er der indtil kl. 1700 muslingesuppe ad libitum for 30,- kroner eller køb is, pølser, kage og kaffe på festpladsen. 

Fjordklyngens Naturformidling er på festpladsen med deres krabbevæddeløb, og udstilling om fjordens dyreliv. Der er rørebassiner, hvor børn kan udfordre deres mod på at røre ved fjordens dyre- og planteliv. 

Fra kl. 1700 åbner madboderne, så man selv kan sammensætte sin aftensmad, hvis der er plads til mere oven på muslingerne, eller man kan nøjes med at nyde den gratis musik og købe fadøl i baren. 

Under det nye koncept kan dem, der skal til fodbold eller andre arrangementer om eftermiddagen kan nå at opleve Muslingefestivallen med masser af hygge resten af aftenen.

Vel mødt til endnu en hyggelig Muslingefestival arrangeret af Fjordklyngen og fiskerne i Sundstrup.