Referat serie 2 - Viborg Søndermarken - Borup IF

Kampens spiller Magnus Nielsen

Efter 16 års fravær blev det til nederlag for Borup i serie 2, da holdet i en meget tæt kamp tabte 1-0 på Liseborgcentret mod Viborg Søndermarken. Længe så det ud til, at holdet ville kæmpe sig til det ene point, men til sidst knækkede holdet over, og man måtte indkassere et mål mod sig i det 75. minut., da en Søndermarken-spiller headede et fint indlæg i mål mod en chanceløs August Mathiessen i målet.

August havde forinden haft flere pragtredninger og stod en stor kamp.

Førstehalvleg var meget lige, og Borup viste, at de godt kan være med i rækken. Borup var endda et par gange meget tæt på at bringe sig i front. Den største chance tilfaldt Magnus Elkjær, der hamrede sin bror Henrys fine indlæg over mål.

Viborg Søndermarken var også tæt på et par gange, men August var en sikker skanse i målet, så han tog sig af alle Søndermarkens forsøgt.

Det blev helt retfærdigt til 0-0 ved pausen, hvor det sluttede med et gult kort til Viborg Søndermarken efter en hård tackling på Sebastian Dam Kjær.

En mand i overtal betød, at Borup lagde stærkt ud i anden halvleg og flere farlige angreb ned mod Viborg Søndermarkens målfelt. Borups bedste forsøg tilfaldt Henry Elkjær efter et mønsterangreb, men Henry fik desværre ikke et ordentligt træf på bolden.

Langsomt begyndte Viborg Søndermarken at overtage spillet. Borup fik en 10 minutters udvisning ved Henry Elkjær til sidst i kampen, men kæmpede det bedste de have lært. Dog manglede den sidste farlighed. Holdet måtte lide et knebent men ikke uretfærdigt nederlag. Præstationen og indstillingen på banen var absolut en godkendt indsats, og der er masser at tage med til næste kamp.

Næste kamp er hjemme mod Faarvang på lørdag den 1. april.

Dagens spiller blev helt suverænt Magnus Nielsen, som arbejdede stenhårdt over hele banen. Derudover stod anfører Frederik Hvid, unge Sebastian Dam Kjær og keeper August Mathiessen stærkt i billedet.

Cheftrænerens ord:

“Hele holdet fortjener kæmpe ros for indsatsen i præmierekampen i serie 2, for en fokuseret og yderst disciplineret indsats. Det er et andet tempo og en anden fysik, som vi skal vende os til. Det udtryk, som spillerne viste og efterlod, kan vi i den grad tage videre til de næste kampe, for vi fik bevist, at hvis man har modet, viljen og troen, så venter der point forude. Spillerne var helt færdige og flere sad med krampe, men det var med en god følelse, selvom det ikke helt rakte til point.”

Ref. Fl. Lund

Annoncesponsor for dette opslag er: