Referat Borup IF serie 3 ude mod Aars
Et meget reservespækket Borup hold, skulle lørdag til Aars for at bevare chancen for en oprykning til serie 2, og det blev desværre ikke nogen god oplevelse for Borup herrerne.
Samme dag mødtes de 2 øvrige oprykningskandidater Hornum og Gundersted i Hornum, så det var en vigtig dag i puljen. Det viste sig at Hornum vandt overraskende meget sikkert med 7-3 efter at have ført 4-0 efter 20 minutter.
Med Hornum som vinder i den anden kamp betød det, at Borup skulle vinde for at bevare chancen for direkte oprykning, og det skal med det samme siges, at det var Borup ikke på noget tidspunkt i nærheden af.
Kampen i Aars fik en lige start, hvor Aars dog var farligst og i det 8. minut måtte Tobias Sloth frem med en god redning for at afværge at komme bagud. I det 24. minut var Tobias dog ikke så heldig, da et indlæg snød ham, og han måtte kæmpe for at bevare bolden på de rigtige side af målstregen. Dommeren dømte mål, så holdet var bagud 0-1.
Det satte lidt mere gang i Borup, hvor man også så et glædeligt comeback efter 2 år til Bastian Terp. Han gjorde det fint. Og i det 33. minut udlignede Oliver Nissen på et fint langskud, hvor bolden utilsigtet ramte hans hånd, inden han hamrede den afsted. Men målet blev godkendt, selv om hjemmeholdet mente, at det var forkert.
Efter scoring til 1-1, var Borup i teeten og var netop i et aktivt angreb, da kampens dommer valgte at fløjte til pause. Borup følte sig frataget en målchance, men fløjten havde lydt og pausen var i gang.
Efter pause kom Borup slet ikke i gang og allerede efter 53 minutter, hamrede en Aars spiller bolden i mål efter en tilfældigt bold havnede hos ham. Allerede efter 58 minutter blev det 3-1, hvor et skud blev rettet af, af en Borup spiller og snød Tobias i målet. Tobias havde flere store redninger, men i det 80. minut blev det 4-1 på et mål, hvor målscoreren var flere meter offside, men igen var det dommerens beslutning, der stod ved magt.
Alt i alt en fortjent 4-1 sejr til Aars, som betyder at Hornum sikrede sig den direkte oprykning.
Borup og Gundersted skal nu kæmpe om play off pladsen. Borup ligger stadigvæk nr 2 og kan selv afgøre det i hjemmekampen mod Hornum, da Borup er bedst indbyrdes med Gundersted. Gundersted møder i efterårets sidste kamp Farsø/Ullits IK, der ligger midt i puljen. Borup må forvente, at en sejr er nødvendig, hvis de skal bevare puljens andenplads.
Desværre fik Borup også en spiller skadet, da Jannick Thorsager brækkede benet i en tackling.
Dagens spiller blev Oliver Nissen, der virkeligt er stærkt spillende på den centrale midtbane.
Se flere billeder fra kampen via dette link.
Annoncesponsor for dette opslag er:
Nyheder