Referat Borup IF serie 3 ude mod Sparkær

Topkamp i Serie 3: Sparkær – Borup 0-0

Allerede fra kampens første fløjt lagde Borup et massivt pres og dominerede spillet totalt i de første 30 minutter, hvor Sparkær nærmest ikke kom over midten. Efter blot to minutter havde Oskar Skovgaard en stor mulighed med et flot hovedstød, som Sparkærs målmand dog fik vippet over mål.

Borup fortsatte presset og tilspillede sig mere end 10 hjørnespark i første halvleg. Den største chance kom efter 25 minutter, da Magnus Elkjær i bedste Laudrup-stil spillede sin bror Henry helt fri. Desværre blev lobbets præcision en anelse for høj, og bolden gik lige over mål.

Sparkær fik lidt mere kontrol mod slutningen af første halvleg efter en formationsændring, men Borups målmand rørte kun bolden tre gange i hele halvlegen. Stillingen ved pausen var derfor 0-0 – og Sparkær måtte gå til omklædning med et gult kort i bagagen til Kasper Henriksen.

Anden halvleg – stort Borup-pres og dramatisk afslutning

Anden halvleg startede, som den første sluttede – med Borup i fuldt pres. Den største chance i denne periode opstod, da Henry Elkjær spillede bolden på tværs til Oskar Skovgaard, der desværre ikke fik ordentligt træf på bolden i en ellers oplagt scoringsmulighed.

Borup var flere gange lige ved og næsten bl.a. havde

Spillende træner Jesper Lindegaard et godt forsøg, der ramte sidenettet, og Borup appellerede to gange for straffespark – uden at blive hørt.

Sparkær fik kun én reel chance i hele kampen, men den var til gengæld stor. Efter en omstilling fik både Noah Hvas og topscorer Kasper Møller afsluttet, men begge gange blev de stoppet af Borup-keeper Tobias Sloth, der leverede to flotte redninger og holdt spændingen intakt.

I kampens døende minutter opstod der en dramatisk og afgørende situation, da Sparkærs målmand væltede en helt fri Gustav Værum i feltet. Alle på stadion ventede på dommer Gert Aabys fløjte – men den udeblev til stor frustration for Borup-lejren. Flere Sparkær-spillere erkendte efter kampen, at der burde være dømt straffespark.

Stillingen og næste kamp

Med det uafgjorte resultat forsvarede Sparkær deres førsteplads og har nu 29 point. Viborg og Borup følger lige efter med 28 point – dog har Borup kun én kamp tilbage, som spilles ude mod Løgstrup på lørdag. De øvrige to tophold har fortsat to kampe tilbage.

Kampens spiller

Oliver Nissen blev fortjent kåret som kampens spiller, tæt forfulgt af Magnus Elkjær. Generelt leverede hele holdet en stærk præstation – og følelsen efter kampen var klart, at Borup havde fortjent alle tre point.

 

Annoncesponsor for dette opslag er: