Låstrup-Nyt

søndag den 24. juni holdt borgerne i Låstrup den 5. arbejdsdag med udskiftning af tag og forbedring af isoleringsevnen i byens forsamlingshus. Se fotos på vores hjemmeside. 

Farmerturneringen ved Byfesten i Låstrup nærmer sig. Der forberedes i øjeblikket optog, udklædninger mv. under temaet Hollywood i de 6 udpegede lokalområder i Låstrup, Kærby, Vejlebakken, Vie, Borup, Nr.Rind og Lynderup. Se omtale på vores hjemmeside og se, hvem der er din kontaktperson.

Byfesten i Låstrup begynder at tage form. Rundt om i byen arbejdes der hårdt på at lave optog, bilorienteringsløb, bage kager og meget andet. Ikke mindst har udsmykningsudvalget travlt med at pynte teltet og lave blikfang for byfesten. Se paparazziafotos på vores hjemmeside.  

Ved Byfesten i Låstrup 2018 skal der selvfølgelig køres bilorienteringsløb for hele familien. De sidste 2 år har vi haft deltagerrekord, så mød op i god tid. Se opslag om dette års bilorienteringsløb på vores hjemmeside.

Fredag eftermiddag kl. 1600 gambles i NERF Battle  ved byfesten i Låstrup. Der er både familie- og åben række. Bemærk der er tilmelding af hold til turneringen senest fredag den 22. juni. 

Uge 25 Nyhedsbrev fra Borup Idrætsforening og Låstrup Lokalråd. Se Nyhedsbrevet her på hjemmesiden.

Der blev lagt mange kræfter i at få byfestteltet rejst, gulv lagt, køkken genopført, bar, borde, stole, køleskabe og frysere hentet fra vinterlageret og stillet frem. Dertil kom mere krævende og kreative opgaver, som at lave et 15 meter langt "Hollywood" Låstrup blikfang og at flytte en lastbilcontainer med håndkraft. Se fotos på vores hjemmeside.

Over 30 frivillige hjælpere brugte søndagen på at rejjse telt på Borup Station i Låstrup, så festpladsen er klar til Sct. Hans og byfest fra næste weekend.

Festudvalget opfordrer selvfølgelig alle til at komme til den store fest med oscaruddelingen i teltet lørdag aften, hvor der vil blive uddelt forskellige priser og lige som sidste år vil der hver time køre timetilbud på forskellige drinks. Der er allerede nu mulighed for at tilmelde sig festen i på listen i klubhuset.

Byfesten i Låstrup byder onsdag den 27. juni kl. 18-20 på MTB cykelløb. Der cykles på en rundstrækning, der byder på tekniksporet ved Låstrup Forsamlingshus, forhindringsbane ved Borup Stadion og rock garden ved Kærby Bakke. Der cykles så mange runder, som man kan nå på 2 timer. Se rute, pris mv. på vores hjemmeside.