Jazzonators 2000 Kirkekoncert i Låstrup Kirke

Jazzonators 2000 gæstede torsdag den 21. februar 2019 Låstrup Kirke med en dejlig kirkekoncert i hyggelige rammer. 60 gæster fra Låstrup og de omkringliggende byer deltog i koncerten.

Jazzonators 2000 er sammensat af Clara El Jamal, Lasse Bitch Jensen, Asker Klinkby Jørgensen og Alfred Lykke Nielsen og spiller jazzmusik, men går heller ikke af vejen for at spille til andre former for sange og musik.

De 4 unge mennesker bor alle i Aarhus, men har alle deres rødder i lokalområdet. De startede deres fælles karriere i Viborg, hvor de startede med at spille sammen i MGK (Musikalsk Grund Kursus) og har derfra udbygget repertoire og musikalske evner.

De 60 gæster i Låstrup Kirke kan skrive under på, at det swinger for de unge musikere. Emnet for koncerten var Vinter, Lys og Livskraft.  Først var det ”Verden i Farver” af Lis Sørensen med musik af Kasper Vinding. Dernæst ”Body and Soul” med tekst af Edward Heyman, Robert Sour og Frank Eyton. Her til music af Johnny Green. ”The days of wine and roses” med tekst af Johnny Mercer og music af Henry Mancini blev fremført. “Min Jesus lad mit hjerte få” af Carl Nielsen var på programmet. Endelig blev der sunget fælles salme i form af ”Se nu stiger solen” af Oluf Ring.

Der var stående applaus fra gæsterne efter den gode koncert i kirken, hvor alle med fællessalmen blev mindet om, at det går mod lysere tider og solen får mere magt. Hvilken salig jubel, medens lyset lander på Verdens kyst.  

Tak for initiativet og tak til de unge dygtige musikere, der velvilligt blev og hyggesnakkede i kirken efter koncerten.

Arrangør af koncerten var Fællesmenighedsrådet for Ulbjerg, Lynderup og Låstrup Sogne.