Kampprogram søndag den 9. august - serie 3 Borup IF - ØK

Serie 3

Borup IF – Ørslevkloster IF

Velkommen på Borup stadion til trænere, spillere og tilskuere!

Endelig skal der spilles turneringskamp på Borup stadion igen, hvor Ørslevkloster gæster Borup i den første kamp i efteråret. Efter et rigtig langt forår, hvor Borup ellers lige var gået i gang med træningskampene og en vel overstået træningslejr, indtraf Covid-19 som satte en dæmper på det hele, og vi måtte ”starte” forfra i maj. MEN nu er der endelig point på spil i dagens kamp. Borup har blandt andet være med i 2020 cup og Fjendscup, efter at der blev åbnet op for at spille fodbold igen. Der har været lidt blandet resultater. I 2020 cup blev det til et enkelt uafgjort mod netop ØK, og nederlag til henholdsvis Højslev og Skals. Fjendscup gik det lidt bedre, da Borup fik spillet sig med i finalerunden, hvor man dog tabte semifinalen til Stoholm med 1-4. Dog et noget misvisende resultat efter kampens udvikling. I kampen og 3.-4. pladsen tabte Borup knebent til Mønsted, hvor man igen lige så godt kunne have vundet.

Ny puljeinddeling, Borup kom i en lidt anden pulje her til efteråret, selvom man måske lidt havde håbet på at bevare den som var lavet, da det var ene af lokale hold. Men som sagt blev der lavet lidt om i dem, så ind kom Bjerringbro, NUGF og Eastside, i stedet for Møldrup, Hersom/Bjerregrav og Klejtrup. Puljen er dog stadig rigtig lokal, med nogle rigtig spændene opgør i mod Skals og Ulbjerg. Umiddelbart må det være første gang, at de tre hold er i pulje sammen med klubbernes højeste rangerede hold.

Holdet til søndagens kamp, er noget af det stærkeste Borup kan stille med. Frederik og Peter er tilbage i truppen efter skader. Dog har Borup fået en trist melding om at Lasse Braad har valgt at stoppe i Borup, og vil søge nye græsgange i VFF.

Forventningerne til søndagens kamp, må være at Borup er klar fra start, og vil gøre alt for at få de tre point, så man kommer godt fra land i den nye turnering. Borup skal bringe noget af den gejst og vilje man viste i Fjendscup, hvor man blandt andet spillede op med Skals og Stoholm.

Borup IF ønsker hermed go’ kamp

Se hele kampprogrammet via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: