Træningsopstart i Borup IF

 

 

Så var dagen kommet hvor fodboldsæsonen 2022 skulle skydes i gang. Det lignede at folk havde ventet i lang tid på at komme afsted da fremmødet var rigtig flot. SUB 09 damerne deltog i år på Borup stadion også med en god portion spillere. Det skønnes at der var cirka 45 velkendte- og lidt nye ansigter mødt ind fra Herre- og damesenior og ikke mindst veteranerne.

Næstformand Joachim Hvid bød velkommen og fortalte at klubben/bestyrelsen havde glædet sig til at få noget liv i klubhuset igen oven på denne Covid-19 vinter. Traditionen tro skulle Dannebrog hæves inden træningen skulle begynde hvor det var de 2 yngste spillere der fik æren. I år faldt den på Henry Elkjær Jensen og Maja Andersen.

Efterfølgende gik spillerne ud på træningsbanerne og fik den første føling med bolden og den lidt ujævne og bløde bane på denne årstid.

Efter en let omgang træning på 1 times tid gik spillerne ind i klubhuset og klædte om. I kantinen havde Karin, Henriette og Majbritt forbedrte varm suppe med brød som blev nydt sammen med en velfortjent øl eller vand.

Da alle havde fået stillet sulten listede SUB 09 damerne ind i omklædning hvor Chris (SUB 09 trænerne) fortalte lidt om hans forventninger til 2022 sæsonen.

Samtidig holdt Kristian (BIF Træner) et oplæg for herrerne. Kristian fortalte at han har glædet sig til i år da det er en meget lokal pulje for ham personligt. Fokusset for 2022 er at der skal skabes en god træningskultur som vil bidrage både til konkurrence om pladserne på holdet og ikke mindst det sociale. Kristian vægter højt at det skal være sjovt og spille fodbold i Borup derfor reklamerede han også for træningslejren d. 11-13/03-2022 i Fjerritslev. Alle ung som gammel er velkommen blev det pointeret.

Træningen vil fortsat foregå tirsdage- og torsdage fra 19.00 – 20.30 begyndende d. 8/02.

Borup Idrætsforening vil til sidst ønske alle spillere, trænere og holdledere en rigtig god sæson med en masse gode kampe for Borup IF og SUB 09.

Velmødt på Borup Stadion!

 

 

 

se flere billeder fra opstarten via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: