Referat Serie 3 - Skals FF - Borup IF

Kampens spiller Christian Malik.

Forårssæsonens anden kamp bød på endnu et lokalbrag, da Borup holdet skulle tage den korte tur over til rivalerne fra Skals. Kampen blev spillet på træningsbanen oppe bagved efterskolen. Det skyldes, at Skals normale kampbane, som så mange andre baner stod under vand og dermed ikke var klar til 22 spillere endnu.

Man kunne da os godt se på spillet, at banen nok normalt vis ikke bliver brugt så meget.

Første halvleg var meget lige hvor begge hold kom frem flere halve chancer uden rigtig at blive farlige. Dog havde Borup nok den største chance i form at Henry Elkjærs friløber som snært gik forbi venstre stolpe. Generelt var halvlegen meget præget af fysisk spil,  hvor begge hold fik lov til at gå til den.

Anden halvleg startede ligesom første halvleg, ud med en masse fysiske dueller. Især begge holds forsvar stod godt og tillod ikke mange chancer for modstanderen. Vi skulle helt hen til kampens afslutning før kampens enlige mål kom.

Henry Elkjær tog et flot træk ind i feltet og blev nedlagt lige på kanten af feltet. Kampens dommer fløjtede straffespark til Borup. Spillende træner Jesper Lindegaard tog selv ansvaret fra 11-meterpletten, men brændte i første omgang efter en flot redning fra Skals målmand. Jesper Lindegaard var dog hurtig over returbolden og sparkede bolden sikkert ind til stor jubel fra de mange fremmødte tilskuere fra Borup.

Efter scoringen pressede Skals mere på for en udligning men uden held for hjemmeholdet. Kampens resultat blev 0-1 til Borup der efter kampen, med højt humør kunne synge sejrssang i omklædningsrummet.

Kampens spiller blev Christian Malik efter flot indsats på midtbanen.

Næste kamp er igen på udebane denne gang i Bruunshåb lørdag d. 13/4 kl. 14:00.

/Referat Christopher Justesen

Se flere billeder fra kampen via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: