Klubben-Nyt

Borup IF serie 3 herrer indkasserede lørdag et nederlag, da Bjerringbro IF var på besøg i Låstrup. Ikke helt retfærdigt efter hjemmeholdets mening for der blev kæmpet for sagen. Et dumt rødt kort gjorde det dog svært for de tilbageværende Borupspillere at stille noget op mod et stærkt gæstehold. Se referat på vores hjemmeside.  

Uge 42 Nyhedsbrev fra Borup Idrætsforening og Låstrup Lokalråd. Se Nyhedsbrevet her på hjemmesiden.

Lørdag den 10. oktober kl. 1330 spiller Borup IF serie 3 herrer revanchekamp mod Bjerringbro på hjemmebane i Låstrup. Der er igen fadøl og frankfurtere på menuen, så kom og støt vores unge spillere til 3 af de dyre point. Det er lettere med opbakning fra vores trofaste publikum. Serie 5 spiller mod Gedsted/Fjelsø kl. 1530, så mulighed for en god fodboldeftermiddag på stadion. 

Borup If serie 3 herrer var lørdag ude i en kamp mod Eastside fra Viborg. En kamp hvor 3 point var et must. Så let skulle det dog ikke blive, for Eastside bed fra sig. Først i anden halvleg fik hjemmeholdet hul på målscoringen og vandt da til sidst komfortabelt 5-0. Se referat på vores hjemmeside. 

Uge 41 Nyhedsbrev fra Borup Idrætsforening og Låstrup Lokalråd. Se Nyhedsbrevet her på hjemmesiden.

SUB09 kvinderne i jyllandsserien spillede søndag den 4. oktober et brag af en kamp mod puljens tophold FC Thy Thisted Q. Det lykkedes dog ikke at vinde kampen, men holdet havde stor ære af den modstand, der blev ydet topholdet. Se referat på vores hjemmeside. 

Borup Idrætsforenings e-fodboldspillere var søndag den 27. september i Nykøbing M for at spille deres andet stævne. Se omtale og foto på vores hjemmeside. 

Fredag den 2. oktober holdt Borup IF fodboldafslutning for Børn i Fokus og for børn i U5 o gU6 rækken. Se omtale og fotos fra arrangementet på vores hjemmeside. 

Lørdag den 3. oktober kl. 1300 spiller Borup IF serie 3 herre hjemmekamp på stadion mod Eastside. Der er igen mulighed for at købe sig en fadøl og en frankfurter, så hvorfor ikke møde op og støtte drengene på banen og klubben i kantinen. Vi ses på stadion. 

Lørdag den 26. september spillede Borup IF herrer i serie 3 sig til 3 velfortjente point, da Viborg Nørremarken var på besøg. Se referat fra kampen på vores hjemmeside.