Nye spillerdragter til SUB09 kvinderne

SUB09 kvinderne offentliggjorde mandag aften klubbens nye sponsorer og præsenterede deres nye spillerdragter.

Klubbens sponsorat udløb ved nytår, og sponsorudvalget har derfor arbejdet på at få nytegnet sponsorkontrakter for de 2 stk. 11 mands kvindehold i henholdsvis Jyllandsserien og Serie 2.. Det lykkedes at få sponsorer til holdene, og det var disse sponsorer, der blev afsløret med præsentation af det nye spillertøj mandag aften.

Denne gang er der indgået 3 årige sponsoraftaler med Boligselskabet Sct. Jørgen, Den Jyske Sparekasse og KJ Miljø. Sponsorerne har fået deres logoer på 2 spillersæt tøj til i alt 28 spillere, til et udebanesæt trøjer og på et opvarmningssæt. Tøjet er af mærket Nike ”Dry-Fit” og er leveret og trykt af Profilsport i Viborg.

Tøjskiftet bød også på en yderligere overraskelse, idet klubben nu spiller i hvid/blå stribede spillertrøjer i stedet for de lyseblå, som hidtil har været klubbens farve.

Klubben takker på forhånd for det fine sponsorat og ser frem til et godt samarbejde om klubbens dygtige kvindehold i de kommende 3 år.

Efter præsentation, fotografering og opvarmning spillede klubbens serie 2 kvinder kamp mod naboerne fra B67/NUGF. Her blev tøjet præsenteret i kamp. Desværre uden point til SUB09 kvinderne, der tabte kampen -1-2. Tøjet kom dog i brug og blev præsenteret på bedste vis. 

Se fotos fra kampen på dette link. 

Foto af de 30 kvinder, der denne aften mødte op til træning og kamp på Borup Stadion i Låstrup